Smuk dag i Marselisborgskoven

En smuk, solrig oktobersøndag var vi samlet ni modige naturister, der havde meldt sig til et fotoevent. De havde alle sammen indvilget i, at vi måtte tage billeder af dem nøgne, så Danske Naturister har lidt billedmateriale af rigtige mennesker til hjemmesiden.

Vi mødtes ved Moesgård Museum og gik sammen til Marselisborgskoven. Forskellige steder tog vi billeder, som I kommer til at se her på hjemmesiden sammen med nogle små interviews med de deltagende naturister. De kommer løbende i den kommende tid, så følg med her på siden. På grund af det dejlige vejr var der en del mennesker i skoven, men vi blev kun mødt af søde kommentarer til vores nøgenhed. Danmark er heldigvis stadig et frisindet land. To unge kvinder kom til os og sagde, at det var lidt sjovt, at de mødte os fra Danske Naturister. De havde nemlig lige være nede ved stranden for at nøgenbade.

Alle ni personer – seks mænd og tre kvinder – har indvilget i at lade sig fotografere. To af os dækker os bag en solhat, idet vi grundet vort civile erhverv ikke kan være helt offentlige om vores fritidsinteresse – desværre.