Lørdag den 9. maj 2026 i Korsør Svømmehal (cafeteriet)
Nor Alleen 1
4220 Korsør
Deltagelse i generalforsamlingen er gratis og inkluderer frokost før og forplejning under generalforsamlingen, men tilmelding er nødvendig pga. cafeteriets indkøb.
Du tilmelder dig generalforsamlingen ved at skrive til Torben på: tal@naturister.dk senest lørdag den 2. maj 2026. Oplys navn på de medlemmer, som du ønsker at tilmelde til generalforsamlingen
Program
Kl. 12.00 – 12.45: Frokost (gratis, inkl. 1 øl/vand, kaffe/te og kage)
Kl. 13.00 – 16.00: DN Lands generalforsamling Landsforeningen giver øl, vand samt kaffe/te og kage under generalforsamlingen
Kl. 16.30 – 18.30: Gratis nøgensvømning inkl. sauna med gus
Kl. 18.30: Landsforeningen giver en skrub-af sandwich
Landsforeningens generalforsamling
På generalforsamlingen har alle DN’s medlemmer stemmeret. Et stemmeberettiget medlem, der ikke er til stede, kan ved skriftlig fuldmagt overlade sin stemme til et andet stemmeberettiget medlem. Dog kan intet medlem råde over mere end 2 fuldmagtsstemmer.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent og referent.
Bestyrelsen indstiller Jette Gotsche som dirigent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Indkomne beslutningsforslag
5. Bestyrelsens forslag til handlingsplan for den kommende 12 måneders periode
6. Fastlæggelse af kontingent og rabat til lokalforeningsmedlemmer for det kommende kalenderår. Bestyrelsen indstiller, at kontingentet til landsforeningen hæves med 25 kroner.
7. Bestyrelsens redegørelse for budgettet i dette kalenderår og budgettet for det kommende kalenderår
8. Præsentation eller udpegning af DUN’s repræsentant i bestyrelsen
9. Valg af formand i lige år. Torben Larsen er på valg, men genopstiller ikke.
Bestyrelsen indstiller Anders Rimdal Nielsen til formandsposten.
10. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år.
11. Valg af mindst 2, max 4 bestyrelsessuppleanter for 1 år
12. Valg af revisor for 1 år
13. Valg af revisorsuppleant for 1 år
14. Eventuelt
