Vil du være med til at udbrede kendskabet til naturismen og den positive indvirkning, som den kan have på både individ og samfund? Så er det en opgave, som du kan være med til at løfte som frivillig i Danske Naturister.
Danske Naturister vil gerne opruste på oplysningsfronten og søger derfor frivillige med kompetencer inden for en lang række områder:
- Hjemmeside (WordPress)
- Sociale medier (Facebook, Instagram mv.)
- Grafik
- Video og lyd
- Artikler og debatindlæg
Listen er på ingen måde udtømmende, så hvis du har evner, som du mener kan være med til at sprede budskabet, så hører vi gerne fra dig. Vi vil gerne spille på hele klaveret, og derfor har vi brug for alle slags evner.
Vil du være med i en gruppe af naturister, der brænder for at sprede budskabet om naturismen, så kontakt Anders Rimdal Nielsen på mail anders@naturister.dk eller mobil 40 77 78 57.
Vi ser frem til at høre fra dig!