“I dag kom der regn ja for dælen,
det regner så rugen bliver blå.
Jeg går med champagne i sjælen
og bømand og regnfrakke på.”
Et par linjer fra Halfdan Rasmussen.
Det er dagen derpå. Netop hjemvendt fra min første tur sammen med naturisterne.
I en alder af 67 år er jeg sprunget ud af skabet som naturist, og er blevet bedt om at skrive et par linjer til foreningen om mine indtryk, det gør jeg så.
Jeg er blevet lokket!
Michael Hedegaard har lokket mig ind i foreningen, jeg har altid badet nøgen når det ligesom faldt for og der ikke var andre på stranden. Det var ikke faldet mig ind at andre gjorde det samme. Noget godt har corona dog medført, Michael og jeg mødtes om morgenen da klubaktiviteterne i vores almindelig badeklub måtte lukke dørene og vi kun måtte mødes ganske få af gangen.
Og så stod vi der uden bukser på, og det var jo nemt.
Michael opfordrede mig til at deltage i klubaktiviteter og jeg startede med at vade ind i en propfyldt campingvognssauna fyldt med bare mænd, det var lidt grænseoverskridende.
Men men men det var nogle hyggelige fyre, vi svedte og grinede og badede i det kolde vand. Lidt senere kom der også andre piger, de var også nemme og ligefremme at tale med.
Jeg meldte mig til øturen på Endelave. Alle mine private arrangementer gik i vasken og jeg endte med at lave samkørsel med Michael og glemte mit telt, men godt hjulpet af Michael fandt jeg dog et sted at sove, og fik efter al sandsynlighed den bedste akkommodation af alle: eneværelse med altan i billardrummet på Louisenlund.
Vejret var fantastisk, omgivelserne perfekte, vi kunne mødes på gårdspladsen, vandre med røven bar flere kilometer, nyde den flotte natur, spotte kaniner og en enkelt ræv, men det bedste var dog at møde de andre naturister.
Uformelle mennesker der elsker naturen og god humor. Der er noget særligt ved at mødes som den man er, og ikke tænke på om der er noget i ens påklædning der sender signaler om status.
Hjælpsomheden blandt medlemmerne er stor, der blev rykket rundt med campingvogne og grej, vildmarksbad og sauna blev bare passet, opvasken klaret, bagagen båret rundt for dem der var lidt vage i muskulaturen.
Det er meget længe siden jeg har grinet så meget på så få dage og oplevet så megen hjertelighed. Så stor tak til Michael for lokkeriet.
Arrangementerne var også gode; en tur til lægeurtehaven var meget interessant, vandreturen om lørdagen godt arrangeret med mulighed for flere ruter.
Og så var der maden, Brian er en god kogekone.
Det eneste minus var, at vejret var så godt at jeg helt glemte at passe på med solen, og endte som kogt krebs.
Det er ikke sidste gang jeg er med på tur, næste gang køber jeg en solcreme med højere faktor.
Kærligste hilsner fra Gunhild
