Nøgenvandretur

Hvornår:
19. juni 2016 kl. 13:30 – 15:30
2016-06-19T13:30:00+02:00
2016-06-19T15:30:00+02:00
Hvor:
Tranum Klitplantage
Pris:
Gratis
Kontakt:
Danske Naturister Nord
30 82 36 82

Tranum luftfoto syd - turforslag smallVandretur med fri påklædning.

Til nøgenvandretur kan alle være med – med eller uden tøj. Du bestemmer selv – og du behøver ikke at have bestemt dig på forhånd. Der er fri påklædning – og du er velkommen til at ændre mening undervejs.

Vandrerute:
Turen er på 6 km og går gennem den sydlige del af Tranum Klitplantage, med udgangspunkt tæt ved Overklitten Sø. Tranum Klitplantage byder på rå og idyllisk nordjysk natur, varierende mellem tæt fyrreskov og åbne hedeområder. Se vandreruten på luftfoto her til højre.

Mødested:
P-plads øst for Overklitten Sø. Brug GPS-koordinaterne eller kortet herover, eller kørselsvejledningen herunder:
Kør fra Moseby mod Rødhus ad Rødhusvej. Efter 5,9 km drej til ventre mod Bratbjerg ad Bratbjergvej (det er ca. 800 m før T-krydset i udkanten af Rødhus). Fortsæt 3,0 km ad Bratbjergvej (der her hedder Rødhusvej). Kør til højre ind i skoven ad en grusvej ved skiltet “Overklitten Sø” (på den modsatte side af vejen er “Smedens vej”). P-pladsen ligger 20 m inde i skoven fra vejen. Du er kørt for langt, hvis du kommer til den større P-plads på højre side, der ligger helt ude ved vejen.

Vi går i samlet trop og i et roligt tempo. Turen går det meste af vejen ad små hyggelige skovstier. Nogle steder kan der være blødt og uvejsomt, så praktisk fodtøj anbefales. Turen er ikke egnet for barnevogne, klapvogne og gangbesværede.

Efter vandreturen er der mulighed for at køre 5 km til Rødhus Strand og tage en dukkert.

Hvis du kan tilbyde eller er interesseret i samkørsel, så giv besked om det og vi vil koordinere.
Tilmelding er ikke et krav, men en fordel så vi kan give besked direkte ved aflysning pga. vejret. Tilmeld dig på Facebook eller mail til Kim Bindesbøll: kim@naturister.dk med navn og telefonnummer.
Hvis turen aflyses pga. dårligt vejr vil det fremgå her på siden senest dagen før.
Du kan altid få fat i os på 30 82 36 82.
Skriv eller ring hvis du har spørgsmål.

Ifølge Naturstyrelsen er det tilladt at være nøgen i naturen.
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/sex-i-naturen/

Se billeder fra nøgenvandretur i Læsø Klitplantage 2012>>

Vandre1

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*