Tranum Klit Camping

Tranum Klit Camping oprettede i 2019 en sektion for naturister og har siden indgået en samarbejdsaftale med Danske Naturister, hvorved medlemmer kan få rabat når de overnatter på campingpladsen.

Campingpladsen er ofte besøgt af medlemmer af DN MidtVest, der ynder at besøge pladsen på grund af dens gode faciliteter og beliggenhed. Pladsen ligger i et naturskønt område tæt på Vesterhavet, så hvis man vild med vand og strand er pladsen perfekt. Der er ca. 1,6 km til Ejstrup Strand.

Hvis man mere er til skov, bakket terræn og vandreture, så ligger Fosdalen ca. 8 km fra campingpladsen. Fosdalen byder på virkelig naturskønne vandreruter i mange forskellige længder, så der er muligheder for alle slags ben.

For nærmere beskrivelse af selve naturistområdet på campingpladsen henviser vi til denne beskrivelse.

Besøg Tranum Klit Campings hjemmeside her:

www.tranumklitcamping.dk