Sæsonåbning af Græm Strand 2022
Fredag den 17. juni 2022 blev traditionen holdt i hævd, da DN MidtVest indtog Græm Strand for at erklære starten på endnu en badesæson på den offentligt skiltet naturiststrand.
16 personer havde tilmeldt sig arrangementet, der bød på både badning i Vesterhavet, sauna med saunagus og grillpølser.
jhjhLidt i kl. 17 trådte de første ind i saunaen for at varmes op før dagens første dukkert i det forholdsvis rolige Vesterhav. Efter igen at have fået varmen i saunaen blev der tændt op for grillen og der blev serveret med brød og kartoffelsalat.
Efter spisningen var det igen tid til en tur i sauna, og selvfølgelig en badetur mere. Vinden var dog gået lidt mere i vest ligesom vinden havde taget til i styrke, så badeturen blev denne gang lidt mere spændende med større bølger 🙂