- samlingspunktet for midt- og vestjyske naturister
Danske Naturister MidtVest, forkortet DN MidtVest, er en lokalforening under Danske Naturister og blev stiftet i foråret 2008.
Vi arbejder for at udbrede kendskabet til naturisme i midt- og vestjylland og at arrangere aktiviteter for naturister. I vinterhalvåret afholder vi nøgensvømning i Durup Svømmehal, der ligger mellem Skive og Nykøbing Mors. Derudover arrangerer vi naturistkurbade i Sydthy Kurbad og Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.
Som noget helt nyt afholder vi også FamilieWellness i samarbejde Viborg Svømmehal og Saunagus i Vestbadet.
Om sommeren mødes vi gerne på stranden eller en af de danske naturistcampingpladser.
Vi har også vores egen mobilsauna, som vi tager med til stranden, hvis sommervejret ikke er alt for godt. Om vinteren bruges den til at afholde vinterbade-arrangementer.
HUSK at tilmelde dig SMS-listen i menuen til højre herfor. Listen bruges til at give information om bl.a arrangementer, strandture og andre af foreningens aktiviteter.
Det er gratis at være tilmeldt listen...
… og hvorfor blive medlem?
Danske Naturister er en kropspolitisk forening, der arbejder for retten til at være nøgen i det offentlige rum, hvor det forekommer naturligt, f.eks. på stranden.
Som medlem af Danske Naturister er du bl.a. med til:
- At forsvare retten til at bade og tage sol nøgen på alle danske strande
- At fremme et realistisk kropsideal
- At nedbryde tabuer og fordomme om nøgenhed
- At udvide den enkeltes mulighed for at praktisere naturisme i Danmark
- At fremme en åben og tolerant kultur, hvor naturlig nøgenhed i det offentlige rum er alment accepteret
- At støtte Danske Naturisters oplysningsarbejde, f.eks. omkring nøgenbadning i form af www.strandguiden.dk
Alt dette kan du være med til at støtte for blot 300 kr. om året. Som bonus kan du få rabat til mange arrangementer afholdt af Danske Naturisters lokalafdelinger og på udvalgte naturist-campingpladser.
Som medlem af lokalforeningen Danske Naturister MidtVest får du desuden:
- Vores nyhedsbrev med information om vores aktiviteter og hvad der ellers sker på naturistfronten i det midt- og vestjyske område
- Du får adgang til vores lukkede Facebookgruppe kun for medlemmer af lokalforeningen
- Du er med til at støtte DN MidtVests oplysningsarbejde i midt- og vestjylland
- Du er med til at støtte udviklingen af naturist-aktiviteter i midt- og vestjylland
Modtage en SMS hver gang der er nyt fra DN MidtVest
Vejledning:
Udfyld først navn og mobilnr. og tryk "Send". Du modtager nu en SMS med en kode. Den indtaster du og trykker "Tilmeld"
>>>Klik her for at starte tilmelding<<<Copyright © 2023 | Theme by MH Themes