fredag , oktober 22 2021
Sidste nyt

Camping minus Campinghabitten!

Hvornår:
17. oktober 2021 kl. 12:00 – 15:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2021-10-17T12:00:00+02:00
2021-10-17T15:00:00+02:00
Hvor:
Camping Kødbyen (& Camping Aarhus)
Kødboderne 9
1714 København V
Pris:
Gratis

NAKED GOLF @ Camping Kødbyen & Camping Aarhus

Camping Kødbyen inviterer indenfor til et helt særligt event, når vi slår dørene op til en eftermiddag i bar røv og kølle – golfkølle!

Søndag d. 17. oktober fra klokken 12.00 – 15.00 i Kødboderne 9 er der lukket af for påklædte gæster. Her fejrer vi kropspositivitet og inviterer dig til at smide både bukser og forbehold ved indgangen, og nyde et par fordomsfri timer med minigolf og bar barhygge.

Her er der plads til alle kroppe i afklædt tilstand!

Vi serverer burgere, drinks, slushies og alt det andet gode fra menukortet under hele eventet.

Arrangementet finder sted i forbindelse med World Body Confidence Day. Og det støttes af Danske Naturister (naturister.dk)

Aldersgrænse: 18 år.

Indgangen og minigolfen er gratis, men tilmelding er et krav – i baren senest dagen før eller skriv til: kodbyen@camping.bar

PRAKTISK

Gæster skal medbringe et håndklæde at sidde på – og udvise respekt for alle deltagende.

Værdigenstande kan låses inde, og tøjet hænger man i et baglokale. Alle vinduer ud til gaden vil være tildækket.

Man oplyser sit navn i baren og betaler til slut. Der kan købes burgere, drinks, slushies og alt det andet gode fra menukortet under hele eventet. Fadøl koster 55-65 kroner, en kande fadøl 190, burger med pommes frites 120 kroner. Baren tager imod både kontanter, betalingskort og MobilePay.

Fotografering under arrangementet er ikke tilladt. Camping forbeholder sig retten til at bortvise gæster, som udviser grænseoverskridende adfærd over for stab eller andre gæster

Arrangementet kan ses på Facebook

Tjek denne

Kort nyt

Kalender Tilføj i kalender Tilføj i Timely kalender Tilføj i Google Tilføj i Outlook Tilføj …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *