Kort nyt

Opdateret 12. februar 2023  (opdateres løbende)

Aktuelle

Nøgenwelness i Vestbad 2023 resten af 2023 er fastlagt

Sidste gang inden sommerferien bliver den 16. april
NYHED! Massage, vi har fået vor massør (fra Frederiksberg) til at komme

16. april 2023, 15. oktober 2023, 19. november 2023 & 17. december 2023.

Danske Naturister Storkøbenhavn indbyder medlemmer som ikke-medlemmer af Danske Naturister til wellness i Vestbad.

Et 3-timers arrangement med adgang for 50 personer til sauna, dampbad, infrarød helsekabine, spabad, varmtvandsbassin og loungeområde, saunagus med æteriske olier ved en af Vestbad Wellness’ egne gusmestre, isvand med frisk citrus. (Da alle skal have muligheden, gives der 2-3 saunagus.) Herudover er der kaffe, te og lidt til den søde tand. Endelig er der mulighed for massage

Tag et kik på faciliteterne her: https://vestbad.dk/wellness/

Fra klokken 13:30 sidder vi klar i entréen foran “møllen” til Wellness og udleverer armbånd til dem, som har købt billet. Udleveringen slutter, når alle armbånd er udleveret, ellers klokken 14:30.

Indgang 13:45.

Er der ledige pladser kan billetter købes med mobilepay – eller kontant på beløbet.

Arrangementet løber ad stablen klokken 14:00 til 17:00, og alle skal være ude klokken 17:30.

Billetpris: 150 kroner for medlemmer af Danske Naturister, for ikke-medlemmer: 200 kroner.

   Køb billetter her via naturister.dk   

Adressen er: Nykær 26, 2605 Brøndby.

Gode parkeringsmuligheder. 10 minutters gang fra Brøndbyøster Station.

Husk håndklæde til at sidde på! Siddehåndklæde er obligatorisk, bortset fra i dampbadet. Tip: Medbring to håndklæder, et til at sidde på og et til at tørre dig med!

Kontaktperson: steffen@naturister.dk

En lille “gulerod” til ikke-medlemmer: Er du ikke medlem af Danske Naturister – endnu! – kan du få overprisen for ikke-medlemmer på 50 kroner refunderet, hvis du først melder dig ind i Danske Naturister og herefter giver vores kasserer – steffen@naturister.dk – besked.

Sæt kryds i kalenderen: Samme event, samme tidsrum disse søndage: 16. april, 15. oktober, 19. november & 17. december.

Vi er pt. ved at planlægge flere arrangementer i foråret.

 

 

Herfølge Svømmehal

DN Sjælland arrangerer Nøgensvømning

Se evt Danske Naturister Sjælland – næste gang 16. april kl. 18-20:30

NB! Tjek op  for evt. nedlukning inden du tager afsted.

 

Historie

Nøgen Yoga – efterår/vinter 2022/2023

Temple Yoga i Charlottenlund på Sjælland står for aktiviteten, hvor indehaveren, Mai Pham, tilbyder nøgenyoga for op til 15 deltagere i et dertil indrettet lokale.

Nøgenbowling i Haslev Bowlingcenter

DN Sjælland arrangerer nøgenbowling

Se evt https://www.naturister.dk/sjaelland/noegenbowling/

Korsør Svømmehal

Arrangeres af DN-Sjælland https://www.naturister.dk/sjaelland/begivenhed/noegensvoemning-i-korsoer/
kig på Danske Naturister Sjællands kalender

Tjek op  for evt. nedlukning inden du tager afsted, se svømmehallens hjemmeside

 

Ordinær generalforsamling den 12. februar kl 12 med efterfølgende “Nytårskur”

Det blev afholdt i Sjællandsgade bad,  med fællesspisning og derefter mulighed for at benytte badets aktiviteter.

Et Super hyggeligt arrangement, hvor vi sagde tak til Anny (vores tidligere næstformand, der trak fra bestyrelsen), Hun har lavet et kæmpe arbejde for foreningen, og vil fortsat arbejde med bl. a. Tysmosen, og lige hjælpe den nye forening DN Nordsjælland.  Hun vil blive savnet til vores bestyrelsesmøder, hvor hun til tider med rette satte os drenge på plads 😉

Efter generalforsamling blev der snakket livligt rundt om ved bordene – hvis man da ikke lige var inde og få et saunagus.

Tak for et godt arrangement Anny, Asger, Steffen & Jette, og dem der i øvrigt trådte til og hjalp.

Fredagsgus i Mosen

Slut for 2022 – se Tysmosens kalender

Tysmosen friluftluftcenter & Camping

Køb billetter her via place2book.com

Der var åbent for overnattende turister og dagsgæster fra 29 april til og med søndag den 28 august 2022.

Shelteres kunne bookes fra 1 april til og med 2 oktober 2022.

Pool med stor møbleret solterrasse ( åben fra uge 26 – uge 32 )

Haaning Collection

Danske Naturister Storkøbenhavn inviterede i samarbejde med Haaning Collection til en guidet rundvisning med efterfølgende frokost på det nyåbnede bilmuseum i Bagsværd. Denne nøgenaktivitet er et forsøg på at kombinere en livsstil med en interesse for biler.

Aktiviteten fandt sted torsdag, den 25. august 2022 i tidsrummet kl. 16.30 til 18.30 på adressen:

Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd.

Se artiklen på TV2 Lorry

 

 

Spil & Hygge i Tysmosen

DN Storkøbenhavn  inviterede til medlemstræf i Tysmosen lørdag d.6 august. Der var lagt op til at man selv medbragte mad. vi ville sørge for kaffe og kage.

Det var skønt vejr. Tysmosen havde sørget for at petanquebanen var klar og det samme gjaldt for Krolfbanen.

Desværre må vi konstatere at der ikke kom ET ENESTE AF VORES MEDLEMMER.

Det hindrede selvfølgelig ikke at der blev grillet og hygget med de gæster der var på pladsen.

Jeg vil meget gerne have en tilbagemelding på hvorfor der ikke kom nogen i den lille skønne oase.

De bedste hilsener

Jeg håber alle har haft en skøn sommer.

Anny Næstformand DN Storkøbenhavn

Arbejd nøgen i haven-dag, på Tysmosen

Den internationale arbejde nøgen i haven dag var den 7. maj 2022.

Tysmosen FriluftsCenter står for forplejning i form af kaffe, frokost/ øl og vand

det afholdes 10-17, se DN-lands kalender

Frederiksberg Svømmehal (lukket)

Frederiksberg svømmehal er lukket på grund af renovering

Opdatering 9. marts 2023: Frederiksberg Svømmehal er lukket på grund af renovering. Arbejdet forventes at være afsluttet i løbet af 2024!

ref: https://svoemmehal.frederiksberg.dk

se også: https://www.frederiksberg.dk/nyheder/ny-tidsplan-aabningen-af-frederiksberg-svoemmehal

Se også lokalforeningens facebookside: https://www.facebook.com/Danske-Naturister-I-Frederiksberg-Sv%C3%B8mmehal-834120566693634/

Blovstrød Svømmehal – nye toner igen!

Bestyrelsen arbejder  på en løsning, så vi igen får adgang til denne svømmehal, vi har fået kontakt med interesserede, der bor i Allerød Kommune, og de har oprettet lokalforeningen DN Nordsjælland der i samarbejde med os (DN Storkøbenhavn) arbejder videre på sagen, mere information følger, meld dig ind DN Nordsjælland for at støtte deres arbejde. Du kan være medlem af begge foreninger!

Svømmehaller i  øvrigt

Bestyrelsen arbejder på flere muligheder og er ved at undersøge om, hvordan det er muligt, DN Storkøbenhavn har for tiden 280 medlemmer, så der er basis for at få tildelt en svømmehal. Uheldigvis er alt reserveret, så det bliver noget med at hoppe på, når der er et afbud. Vi er i øjeblikket ved at få det formelle på plads, og håber på en løsning (godkendelse som folkeoplysende forening).

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*