tirsdag , september 27 2022
Sidste nyt

Vestbad Wellness

Danske Naturister Storkøbenhavn indbyder medlemmer som ikke-medlemmer af Danske Naturister til wellness i Vestbad
Næste gang: søndag 9. oktober.
Et 3-timers arrangement med adgang for 50 personer til sauna, dampbad, infrarød helsekabine, spabad, varmtvandsbassin og loungeområde, saunagus med æteriske olier ved en af Vestbad Wellness’ egne gusmestre, isvand med frisk citrus. (Da alle skal have muligheden, gives der to saunagus.) Herudover er der kaffe, te og lidt til den søde tand.Tag et kik på faciliteterne her: https://vestbad.dk/wellness/
Der er plads til mere end en i SPA’en..

Vestbadets egen gusmester sørger for flere gus

Fra klokken 13:30 sidder vi klar i entreen foran “møllen” til Wellness og udleverer armbånd til dem, som har købt billet. Udleveringen slutter, når alle armbånd er udleveret, ellers klokken 14:30.

Arrangementet løber af stablen klokken 14:00 til 17:00, og alle skal være ude klokken 17:30.

Billetpris: 150 kroner for medlemmer af Danske Naturister, for ikke-medlemmer: 200 kroner.

Køb billet i webshop på naturister.dk: https://medlem.naturister.dk/event/details/i232

Adressen er: Nykær 26, 2605 Brøndby

Se på kort: https://goo.gl/maps/virFJPGCfCjh9u1x8

Gode parkeringsmuligheder. 10 minutters gang fra Brøndbyøster Station. (Indkørsel fra Tårnvej via Nørrekær (anbefales) eller evt. Nykær via Brøndbyøstervej)

Husk håndklæde til at sidde på! Siddehåndklæde er obligatorisk, bortset fra i dampbadet.

Tip: Medbring to håndklæder, et til at sidde på og et til at tørre dig med!

Kontaktperson: steffen@naturister.dk




Sæt kryds i kalenderen: Samme event, samme tidsrum disse søndage:
30. oktober, 27. november, 18. december, 8. januar 2023.

Meld dig ind i Danske Naturister og spar 50 kr på billetten

Tjek denne

Nøgen Yoga efterår 2022

Temple Yogas dygtige yogalærere guider dig igennem blid yoga, hvor alle kan være med. Også begyndere. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.