Senest:

Bliv medlem af DN Fyn

Som nystartet lokalforening har vi brug for medlemmer. DN’s medlemssystem er nu blevet tilpasset, så det er muligt at melde sig ind i Danske Naturister, og vælge DN Fyn som din lokalforening.

Hvis du ikke allerede er medlem af Danske Naturister, synes vi at du skal skynde dig at melde dig ind og vælge DN Fyn som din lokalforening. Sammenlagt koster det under en krone om dagen, og ud over at du støtter arbejdet i lokalforeningen, kommer du fremover meget billigere ind til nøgensvømning i Nyborg Svømme- og Badeland.

Sådan bliver du medlem:

Hvis du ikke allerede er medlem af Danske Naturister, er det ganske enkelt. Du klikker >>HER, udfylder indmeldelsesformularen og betaler dit første årskontingent. Så kommer medlemskortet med posten inden længe.

Hvis du allerede ER medlem af Danske Naturister, skal du sende en mail til medlemsadministratoren, hvor du fortæller at du gerne vil være medlem af lokalforeningen DN Fyn. Husk at opgive dit medlemsnummer i mailen.

Vær opmærksom på at der er flere muligheder:

Hvis du IKKE allerede er medlem af en lokalforening, men alene er medlem af landsforeningen, er det enkelt at blive tilknyttet DN Fyn. Dit medlemskontingent vil stige fra kr. 250 om året til kr. 350. Brug >>denne mailskabelon.

Hvis du allerede er medlem af en lokalforening, kan du vælge enten at blive tilknyttet DN Fyn som ekstra lokalforening. Det vil forhøje dit samlede årlige medlemskontingent med kr. 100. Brug >>denne mailskabelon.

Hvis du allerede er medlem af en lokalforening, og ønsker at forlade denne for i stedet at blive medlem af DN Fyn, vil dit samlede årskontingent fremover blive kr. 350. Brug >>denne mailskabelon.

Bemærk at dit valg af lokalforening først får virkning næste gang dit medlemskab skal fornys, og der skal udstedes nyt medlemskort.