Sidste nyt

World Naked Hiking Day 2021

Traditionen tro vil Danske Naturister gerne holde denne mærkedag i hævd, men da den i år falder på en mandag, har vi i landsbestyrelsen vedtaget at afholde markere mærkedagen dagen før, altså søndag, den 20. juni, hvor flere alt andet lige vil kunne deltage.

Fotograf: Esben Fog

For Sjællands vedkommende drejer det sig om en ca. 7 km. lang nøgenvandring i Bidstrup Skov, hvor nøgenfærdsel som bekendt for de fleste har været tilladt siden 2016.

Turen starter klokken 11.00 fra parkeringspladsen Valborup Skov-Skrædderhusvej (GPS: 55.5608234,11.8684311). Undervejs på turen er der indlagte pauser på seværdige steder, bl.a. et ophold ved en af Danmarks reneste badesøer, Avnsø, hvor der vil være mulighed for en dukkert. Vi starter og slutter på parkeringspladsen, så tøjet kan efterlades i bilen, men det vil være en god idé at medbringe et håndklæde foruden sin frokost, som indtages undervejs.

Det er gratis at deltage, og turen kræver ingen tilmelding – man møder bare op.
Arrangementet kræver ikke coronapas, da turen og ophold foregår udendørs.
Det tilrådes dog, at man holder mindst 1 meters afstand til den nærmeste medvandrer.

Vel mødt til en god gang motion og hyggeligt samvær –

Og det var altså søndag, den 20. juni senest kl. 11.00 på parkeringspladsen Valborup Skov-Skrædderhusvej.

Græm Strand

Der afholdes også et vandre-arrangement ved Græm Strand nær Ulfborg. Læs mere her

Oplysninger om flere arrangementer i forbindelse med World Naked Hiking Day forventes offentliggjort snart.

Tjek denne

Ø-tur 2021 på Fyn

Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan præsentere dig for det endelige program …

1 kommentar

  1. Gitte og Jørgen

    Vi glæder os til en hyggelige gåtur i den dejlige skov, håber på godt vejr 🙂
    MVH Gitte og Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *