Sidste nyt

Wellness i Vestbad

Femte gang skal åbenbart være lykkens gang for Danske Naturister Storkøbenhavns arrangement Wellness i Vestbad. Vi skriver søndag den 13. november 2022 klokken 14 til 17. 26 har fundet vej til naturister.dk’s webshop og købt billet. Og tre er mødt op i dag i entreen og har betalt foran “møllen”.

Ved premieren i maj var der næsten lige så mange deltagere som nu. I august, september og oktober var deltagerantallet dalende.

Hvorfor så mange denne gang? Tja, vintertid – og reklame, først og fremmest på Facebook. Flere deltagere, som i dag deltager for første gang, og som ikke er medlemmer af Danske Naturister, siger, at de opdagede det i et facebookopslag. Det er første gang, at vi har vores wellness-event på Facebook, og de to næste – den 18. december og den 15. januar – er også på Facebook. Ergo – vi bliver opdaget! Der er grund til optimisme! Tak til Danske Naturister (landsorganisationen som Danske Naturister Storkøbenhavn er tilknyttet) og andre som hjælper med at sprede det!

Vi har også lavet en plakat, som Vestbad har hængt op for os ved indgangen til wellnessafdelingen. Plakaten giver en kort præsentation af Danske Naturister og vores principper, og hvornår vi afholder wellness.

Og hvad får man så tre timer til at gå med i dette lokale med så højt til loftet? For et par hundrede – eller 150 kroner som medlem – kan man opleve saunagus, boblebad, infrarød helsekabine, varmtvandsbassin og noget som kun findes få steder, nemlig dampbad. Desuden disker vi op med kaffe, te, lidt til den søde tand, det vil ofte være fin chokolade, franske kartofler og andet. Mon ikke vi den 18. december byder på brunkager, klejner og julens dufte under saunagusen.

Du tænker måske: Det var da billigt – for så meget!
Vi svarer: Ja, men vi er tilfredse, når det løber nogenlunde rundt, og grundet coronatiden har vi lidt ubrugte midler. Så vi budgetterer med et lille underskud.

Læs mere om arrangementet her 

Af Asger Sandal Jeppesen

Tjek denne

Beretning fra nøgenbowling i Haslev den 19. november 2022

En øjenvidneberetning fra arrangementet af Torben Larsen Grundet den megen opmærksomhed, som bowlingen havde fået …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *