Sidste nyt
Hjem / arkiv / Statister søges

Statister søges

DR2 og Danske Naturister søger statister til TV-optagelse 3. juni 2019

DR2 ønsker at lave en udsendelse med naturister, der hedder ’Seniormagasinet’.

På trods af dette behøver de deltagende hverken at være ’seniorer’ eller for den sags skyld nøgne eller naturister. Påklædning, alder og køn er underordnet.

Det vigtige er blot at få samlet tilstrækkeligt med personer på ét og samme sted på en parkeringsplads i en skov, hvor et videokamera vil panorere hen over forsamlingen for at give indtryk af en masse (påklædte) mennesker, der lytter til reglerne for et forestående nøgen-orienteringsløb.

Mere kræves der ikke.

Herefter vil optagelserne koncentrere sig om selve orienteringsløbet, der ikke finder sted, men blot er fingeret. Til det formål skal der bruges (ældre) nøgne deltagere, men de er på plads – kun en masse mennesker på parkeringspladsen mangler!

DR2’s idé med dette er at vise en anderledes måde at tilbringe sit otium/sin fritid på, og man har ønsket at rapportere fra en begivenhed, som man normalt ikke forbinder med nøgenhed. Valget faldt på nøgen-orienteringsløb; dette fandt sted sidste år på Naturens Dag og gentages i år den 8. september. Men det er for sent for disse optagelser, da udsendelsen allerede er planlagt til en gang i juli måned i år.

Orienteringsløbet vil altså finde sted, blot ikke ved denne lejlighed.

Så hvis I har mod på en tur i skoven denne mandag med eller uden tøj, bedes I give mig et praj på tal@naturister.dk eller tlf. 5170 5946. Der er selvfølgelig ikke noget bindende i det; det er blot for, at jeg kan danne mig et indtryk af ’folkemængden’ på forhånd.

Mødestedet er parkeringspladsen på Tjørnehusvej i Bidstrup Skov på Midtsjælland med gps-koordinaterne: 55.566218,11.898585, og mødetidspunktet klokken 14.30.

Tag gerne hele familien med; som nævnt: Nøgenhed er en frivillig sag!

Jeg håber, vi ses!

 

Torben Larsen

Formand for Danske Naturister

og medarrangør af ’løbet’

 

 

 

 

Tjek denne

Naturens Dag 2019

Danske Naturister MidtVest inviterer til Naturens Dag 2019 Søndag den 8. september 2019 kl. 13.00 …

1 kommentar

  1. Jørgen Nielsen

    Hyggelig vandredag i skoven og det blev til sommerens første svømmetur i en virkelig flot skovsø 🙂

    Gitte og Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *