Sidste nyt

Pavilion of the Naked på AroS – oplevet af Torben Larsen

Aros_rainbow_469
Aros

Som det vil være nogle bekendt, har Århus kunstmuseum ARoS nu slået dørene op for en udstilling af kunstneren Claus Carstensen.
Udstillingen med titlen ”What’s left (is Republican Paint) – Nine Sisters” breder sig over 9 rum på niveau 1 på ARoS. I rum nummer 7 (”Sister Seven”) er temaet nøgenhed. I dette rum, som også kaldes ”Pavilion of the Naked”, sættes fokus på den tvungne og ydmygende nøgenhed sammenholdt med den frie og naturlige nøgenhed.

På væggene hænger værker, der svælger i alskens grusomheder, udøvet under det kommunistiske regime i Cambodia sidst i 70’erne. Men det er nu småt med nøgenheden her; langt de fleste torturofre på billederne har fået lov at beholde bukserne på! Det havde vi ikke!

Otte naturister repræsenterede den frie og naturlige nøgenhed i rummet. Vores eneste opgave var at opholde os nøgne ved værkerne i rummet. Vi måtte dog gerne besvare spørgsmål fra publikum, men helst skulle vi være så diskrete som muligt og kun lade os repræsentere gennem vores nøgenhed.

Torsdag den 28. maj var der pressemøde. Det foregik på den måde, at en 15-20 pressefolk entrede rummet med os nøgne naturister. Her forklarede museums-inspektør Maria Kappel og kunstneren, hvad konceptet gik ud på. Vi havde derefter forventet en heftig dialog mellem os og pressen, men den foregik overvejende mellem pressefolkene og Claus Carstensen. Det var tydeligvis en uvant situation for de fremmødte ’tekstiler’ med denne konfrontation, for de undlod høfligst at ’gå i kødet på os’.

Forinden samme dag blev der taget billeder af os, uden andre i rummet. I tiden op til eventen, var der pr. mail blevet debatteret , hvad man som deltagende naturist kunne tillade mht. fotografering. Nogle ville ikke kunne genkendes, andre var ligeglade. Enden på debatten blev, at kun fotografen tilknyttet ARoS måtte tage billeder af os under hensyntagen til vores ønsker om anonymitet. Publikum måtte ikke tage billeder af os, hvorfor der blev opstillet et forbudsskilt ved indgangen til rummet.
ARoS kunne dog ikke garantere, at én blandt publikum ikke ville trække sin mobil op og fotografere herlighederne, så det måtte vi selv styre.
Efterfølgende gennemså vi alle billederne og stregede dem over, som ikke levede op til vores krav. Af de godkendte billeder blev tre udvalgt til et fremtidigt katalog og til fri afbenyttelse for pressen. Billederne ligger på ARoS’ hjemmeside under ’Presse’. Herfra kan interesserede downloade dem.

Fredag den 29. maj åbnede udstillingen med taler af direktøren for ARoS, Erlend Høyersten og chefredaktøren på Politiken, Bo Lidegaard.

Det var en meget speciel fornemmelse at stå splitterfornøjet bag den store skydedør, der som det eneste adskilte os fra et par hundrede indbudte honoratiores, som bestod af erhvervsfolk (sponsorer) og kunstnere samt en række kendisser fra aristokratiet. Om lidt ville døren glide til side og hvad så? Der var sommerfugle i maven på os alle!

Efter talerne gled døren til side og folk myldrede forventningsfulde ind. Reaktionerne var mange. Selv om mødet med os ikke burde komme som en overraskelse, var enkelte tydeligvis ikke mentalt klar til konfrontationen med de nøgne mennesker. Enkelte (heldigvis kun et fåtal) drejede om på hælen ved synet af os og gik (flygtede?) ind i de andre rum, mens andre styrede målbevidste mod dagens største oplevelse. Fælles for de positive var det lille smil, der bredte sig på deres ansigter, mens de forsigtigt kom ned mod os.

Herefter gik det slag i slag med folk, der kom og gik, alt imens der bredte sig en afslappet atmosfære i rummet. Enkelte dristede sig ligefrem til at gå i dialog med os, og det flyttede faktisk noget. Min forventning til, at vi naturister under denne event ville kunne påvirke folks accept af nøgenhed i det offentlige rum i en positiv retning, var ret begrænset, da det foregik inden for rammerne af en kunstnerisk kontekst, og her er alt jo næsten tilladt! Men jeg tog fejl – heldigvis. Mange af gæsterne spurgte interesseret ind til, hvordan vi havde det med denne, måske knapt så naturlige nøgenhed og ville vide mere om dét at være naturist. En enkelt, som jeg oplevede, overvejede ligefrem at aflægge Kysing et besøg for at finde ud af, om dette var noget for ham. Vores tilstedeværelse affødte faktisk sunde refleksioner hos flere besøgende. Efter opholdet hos os hørte jeg et par stykker blive enige med hinanden om, at det ”da også er for dårligt, at unge mennesker er blevet så kropsforskrækkede, at de springer badet over efter idræt i skolen” Og flere stemte i. Den omsiggribende nypuritanisme var også oppe at vende i selskabet.

Altså en positiv oplevelse. Dog hørte jeg følgende udbrud: ”Men der er jo ingen unge!” – underforstået: blandt naturisterne. Det er jo et kendt problem i naturistkredse, men her var det især påfaldende, da næsten alle de afbildede torturofre i Claus Carstensens værker er unge mennesker.

Efter 2 timer i det 21 grader varme rum og på det kolde gulv (en behjertet sjæl havde dog sørget for små filttæpper i hjørnerne) sluttede ferniseringen med gallamiddag og efterfølgende fest (fri bar!) for de indbudte gæster plus os naturister.
Et ihærdigt forsøg fra min side på at måtte deltage nøgen i gallamiddagen plus festen blev høfligt, men bestemt afvist af ledelsen på ARoS. Det ville ellers have været et friskt indlæg og falde godt i tråd med dagens tema.

Så drog de fleste af os hjemad, blot tre blev tilbage; de skulle efter planen også deltage i weekenden. Forlydender siger, at der lørdag (den 30. maj) havde været i alt 350 besøgende fordelt over 2 gange halvanden time (11.00 – 12.30 og igen 13.30 – 15.00).

Udstillingen vil herefter være bemandet af naturister – nogle gengangere, andre nye – følgende dage i samme tidsrum som ovenfor:

Søndag den 14. juni

Lørdag den 11. juli

Lørdag den 8. august

Søndag den 9. august

Søndag den 20. september

Lørdag den 17. oktober

Man havde gerne set flere naturister, så flere dage kunne dækkes, men det var ikke muligt at skaffe. Jeg er dog sikker på, at hvis andre naturister efter læsning af dette får lyst til at prøve kræfter med egne grænser, så vil det være muligt at komme på planen. Man får transporten dækket og er sikker på en speciel oplevelse.

Kontakt i så fald Maria Kappel Blegvad eller Ellen Drude Skeel Langvold på
mkb@aros.dk hhv. el@aros.dk

Tjek denne

Camping i Aalborg

RYGTET om dens død er stærkt overdrevet. Nu har vi været i 3 dage på …

8 Kommentar

  1. Troels Jørgensen

    Hej Torben
    Trist men sandt, det er nogle gamle nogen de der naturister 😉 Og IHHH hvor vi hygger os…

    • Halløj Troels, vi er ikke gamle, vi er unge (af sind) 🙂

      • Troels Jørgensen

        Jørgen, vi er gamle og forstokkede, vi holder jo fast i det vi lærte som unge, at nøgenhed er pragtfuldt.

        Stakkels unge mennesker af i dag, der kun tænker i like’s på Facebook og Instagram….

  2. Hej Torben.

    Tak for sidst. Ja, det var en noget speciel oplevelse både at være med og at se og høre kommentarerne.

    Også med såkaldt almindelige mennesker sås de reaktioner, som du beskriver. En anden interessant observation var, når familier med børn kom ned forbi. Nogle (nok mindretallet, desværre) var interesserede og kom ind og tog en snak med os. Andre fik meget travlt med at få deres små poder slæbt i en anden retning – og det var oftest yngre mødre, der reagerede sådan. De fleste børn var bare nysgerrige og kom med kommentarer som “De har glemt at tage tøj på” og lignende.

    Og en anden observation: Når det udefra så ud som om det kun var os (halvgamle) mænd, der var i rummet, så holdt folk sig lidt mere tilbage med at komme ind, men da de så, at der også var kvinder, så blev det lidt mere okay….. Det leder mig til at understrege Torben’s opfordring til, at flere meget gerne må melde sig til de angivne datoer. Specielt er vi underbemandede på den feminine side…

    Det er i alt fald en spændende og lærerig oplevelse, så forhåbentligt på gensyn !

    • Jeg læste lige din kommentar efter at have læst artiklen her, og jeg er meget kunstinteresseret og interesseret i at deltage som naturist! Også selv om 20-årig ung kvinde, der flytter til byen efter sommerferien – kunne der være en bedre start på semesteret? 😉

      Mvh. Agnes
      der burde være meget mere opbakning!

      • Hej Agnes
        Det er lige netop kvindelige naturister som dig, der savnes til udstillingen på ARoS. Jeg kan kun opfordre dig til at besøge ARoS´s hjemmeside, og melde dig som deltager!
        Mvh.
        Niels Lund

      • Hej Agnes.
        Beklager jeg ikke lige har holdt øje med indlæg, men jeg kan absolut kun opfordre dig til at kontakte enten Maria eller Ellen på de mail adresser, som Torben skrev:
        mkb@aros.dk hhv. el@aros.dk
        Jeg er helt enig – det vil være rigtig godt både at have flere kvindelige modeller, ligesom det heller ikke vil skade at vise, at man også godt som ung kan være naturist.
        Du skal være så hjerteligt velkommen på ARoS
        Vh. Ingolf

  3. Et glimrende indlæg, Torben har skrevet om udstillingen på AROS. Jeg tror, at alle naturisterne havde nogle gode oplevelser. Troels Jørgensen har ret omkring de “gamle” naturister. Henriette, Bjørn og jeg var de tre, der også var der lørdag/søndag. På et tidspunkt kom et par unge mænd gående hen mod “vores” rum. Kun Bjørn og jeg var synlige udefra. Den ene stak lige hovedet ind i rummet, og så Henriette og sagde: Nåh, der er også nøgne kvinder! Jeg fik det indtryk, at hvis publikum kun ser nøgne mænd, kan det virke lidt “lummert”. Jeg vil derfor opfordre kvinder til at melde sig til udstillingen. Man får nogle virkelig sjove oplevelser med publikum; fra let forargelse til sjove dialoger. For mit vedkommende var de første fem minutter lidt grænseoverskridende; at stå nøgen overfor alle disse “tekstilere”, men det ændrede sig hurtigt. Tilmeld jer, kvinder! I vil få nogle sjove oplevelser.
    Venlig hilsen Niels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *