Sidste nyt

Ø-tur 2021 på Fyn

Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan præsentere dig for det endelige program for årets ø-tur, som blev nævnt i april-nyhedsbrevet.

Ø-turen til Fyn i weekenden, den 6. – 8. august 2021

Program
Fredag den 6. august:
Ankomst til campingpladsen MC-Camp Fyn, Rudmevej 3A, 5750 Ringe.
Socialt samvær om aftenen omkring den store fællesgrill, i mobilsaunaen og i vildmarkskarret. Mulighed for indendørs hygge med bar og billard.

Lørdag den 7. august:
Fra kl. 07.30 morgenmad.
Kl. 09.00 information om den guidede tur til Svelmø.
Kl. 09.30 afgang fra campingpladsen til P-pladsen, Østergyden 47, 5600 Faaborg.
Kl. 10.00: Den guidede tur starter på ladet af en traktor.
Du kan evt. efterlade dit tøj i bilen på parkeringspladsen. Men husk håndklædet!
Den guidede tur omfatter transport frem og tilbage mellem Østergyden og Svelmø og en rundvisning på øen med efterfølgende middag (bøf med løg og små delikate kartofler), også på øen.
Turen forventes at tage omkring 4 timer, og nøgenvandringen på øen vil have en længde på ca. 3 km.
Husk gode sko eller vandresandaler.
Der vil være mulighed for at bade fra den 7 km. lange badestrand undervejs.
Fælles grill kl. 19.00, herefter nøgen-bar (og –billard) i huset på campingpladsen. Vores medbragte keyboard-virtuos, Jens Rasmussen, sørger for den musikalske underholdning.
Mobilsaunaen og vildmarksbadet står klar til fri afbenyttelse.

Søndag den 8. august:
Afregning med campingpladsen og afrejse.

Ankomst og afrejsetider: Du kan ankomme til campingpladsen, når du vil om fredagen. Du kan selvfølgelig også tjekke ind tidligere på ugen, men så bliver det nok ikke som naturist. Søndag tjekkes ud ved middagstid.

Praktiske oplysninger
Campingpladsen: MC-Camp Fyn, Rudmevej 3A, 5750 Ringe
Telefon 2553 6783 eller mobil 2512 0228
E-mail: bb@baumann-tk.dk
www. mc-campfyn.dk

Tilmelding:
Du tilmelder dig ø-turen og den guidede tur som en samlet pakke.
Du skal gøre to ting: Du skal indbetale 250 kroner på:
https://naturister.foreningsadministrator.dk/event/details/i45
og du skal udfylde dette tilmeldingsskema og sende det til undertegnede på tal@naturister.dk.
Bemærk: Der er intet deltagergebyr; til gengæld er tilmeldingen bindende!
Tilmeldingsfristen er den 15. juni. Du kan tilmelde dig allerede nu!

Afregning:
De 250 kroner, som du indbetaler som led i tilmeldingen, er din afregning for den guidede tur til Svelmø.
Afregningen for opholdet på MC-Camp står du selv for og foregår på stedet om søndagen umiddelbart før afrejsen.
Bemærk: Al afregning er kontant eller med mobilepay, da campingpladsen ikke modtager betalingskort.

Priser:
Landsforeningen og DN Fyn dækker udgiften til mobilsaunaen og vildmarkskarret inklusiv vand og brænde samt udgiften til musikken.
Ud over de 250 kr. til den guidede tur til Svelmø skal du betale for indkvartering og eventuelt forplejning på MC-Camp. På tilmeldingsskemaet kan du se, hvilke muligheder for indkvartering og forplejning, der tilbydes på MC-Camp, samt tilhørende priser.
Udgiften til drikkevarer på den guidede tur til Svelmø og på MC-Camp står du også selv for. Betal med kontanter eller mobilepay.
Selv om der er længe til august, beder jeg om, at du overholder tidsfristen for tilmeldingen, da både MC-Camp og Svelmø-guiden af hensyn til deres planlægning ønsker at kende antal deltagere senest i midten af juni.

Ved for få tilmeldte, dvs. under 30 personer, aflyses arrangementet, og du får dine 250 kr. retur.

Tjek denne

Landslejr 2024

7 Kommentar

  1. Husk at skrive i indbydelsen.
    AT DER INGEN STRØM ER PÅ PLADSEN.
    Så hvis man vil have strøm på i telt eller campingvogn, så kan det ikke lade sig gøre…

    • Susanne Johannesen

      Man kan ikke ligge i campingvogn med, det er kun telt eller værelse.

      • Michael Hedegaard

        Hej Susanne. Da vi har fået rigtig mange tilmeldinger, så er det blevet tilladt for nogen at komme i campingvogn.

  2. Er det stadig muligt at tilmelde sig til øvandringen, Svelmø?

  3. Gitte Ingerslev

    Kan man køre bilen ind på pladsen for aflæsning af bagage? Kan man få frosset køleelementer?

    • Hej Gitte
      Kontakt MC-Camp på 2553 6783 eller på 2512 0228. De er nok de bedste til at svare på dine spørgsmål.