Sidste nyt

Nyt fra landsbestyrelsen

Landsbestyrelsen har holdt bestyrelsesmøde den 15. januar. Vi diskuterede især foreningens informationsarbejde på hjemmesiden, sociale medier og overfor pressen. Vores beslutninger skulle gerne føre til at I som medlemmer oplever, at der kommer endnu mere stof, som det er værd at følge med i.

Det økonomiske overblikk viser, at rigtig mange har betalt kontingent for 2018, nu hvor alle medlemmer er justeret til at betale pr. kalenderår. Der mangler dog stadig nogle indbetalinger, især fra dem, der kun skulle betale få måneder fordi de for nylig havde betalt for det sidste af 2017 og meget af 2018. Har du fået en opkrævning på et underligt beløb skyldes det altså at kontingentet skal justeres til at dække hele 2018, så skynd dig at betal, så kommer der ikke flere opkrævninger et år frem.

Alle aktive i lokalforeningsbestyrelser bliver inviteret til foreningsmøde den 10. marts i Børkop i forbindelse med sauna night der. Invitation og dagsorden kommer ud til lokalforeninger snarest. Temaet bliver arbejdet med frivillige, som jo er grundlaget for alle aktiviteter i foreninger, også i Danske Naturister.

Nu hvor det nye år er startet, er det for mange tid til at planlægge forårets og sommerens ture. Husk at der er meldt dato ud for Danske Naturisters årsmøde, som bliver den 2. og 3. juni på Sjælland. Der er alle medlemmer velkomne til en weekend, som rummer meget andet end en generalforsamling.

Tjek denne

Indkaldelse til generalforsamling

Der afholdes generalforsamling i landsforeningen Danske Naturister på Solbakken Naturistcamping den 25. maj 2024. Officielt …