Sidste nyt

Naturistsejlads i Kroatien

31b7692144Mere præcist i Dalmatien, da folk i omegnen af Split er rigtig stolte af at være dalmater og ikke kroater. Det blev vi hurtigt gjort opmærksom på af vores skipper/guide/chauffør/mentor der hentede os ved lufthavnen i Split.

Men lad os starte fra begyndelsen, og selvom det bliver lidt af en svulstig beretning, kan den måske inspirere andre til at tage på ferie til søs, selvom man frygter havet og bølgerne.

Idéen med at tage til Adriaterhavet og leje et sejlskib med skipper opstod tidligere på sommeren da vi var til sejlads på Balaton-søen i Ungarn og blev rigtig ked af at ikke kunne nyde solen og vandet uden det snærende badetøj. Vi blev hurtigt enige om at næste gang vi skal sejle, skal det være på vores præmisser, det vil sige naturistsejlads i meeeget roligt tempo, da min søde kone gennem livet frygter de mindste krumninger på vandet.

Vi fik et tip fra vores venner om, at der tæt ved havnebyen Trogir er et lille sejlskib med skipper som vi kan hyre, og at han intet har imod naturister. Det viste sig at midt i august var der en uge, hvor skibet var ledigt, og hvor vi kunne få fri fra arbejde. Normalt er der plads til 4-5 gæster på skibet, men vi vil helst sejle i vores tempo, så vi har booket hele skibet til os.

Prisen var ganske moderat, €2.500 for leje af skib med skipper og overnatning for en uges tid, oveni købet taget i betragtning at det har været i højsæsonen. Norwegian flyver direkte til Split fra København, billetten kostete 2.500 Dkr per person. Flyveturen var meget behagelig, vejret var pragtfuldt, så vi kunne nyde den spektakulære udsigt af Adriaterhavet fra fugleperspektiv.

Vi har holdt øje med vejrudsigten i Trogir-området et par uger før vi skulle afsted og det tegnede meget godt. Der var uafbrudt skyfri himmel, behagelig vind og høje temperatur hele tiden. Ikke en dråbe regn i udsigt. Vi er dog mest glade for det mere tempereret klima, så vi var lidt bekymrede for om de 30-40 graders varme og høj sol ville slå os ud.

Ganske rigtigt. Da vi er landet i Split og har forladt den klimatiserede lufthavnsbygning slog varmen os i brystet. Vi blev som aftalt hentet af skipperen og efter en kort snak blev vi enige om at vi kunne svinge ind til Trogirs marked, tage ned til havnen, og få en is på en af de små caféer i den charmerende middelalderby. Alt var så idyllisk, og isen var fremragende og en generøs portion. Det var absolut en god start.

Vi hoppede ind i bilen igen og kørte de sidste 12 km. til Marina, en lille landsby for enden af en 6 km. lang bugt, godt beskyttet fra det åbne hav. Vores skipper havde booket et appartement til os i havnen, så sejlskibet var lige udenfor vores førstesals terrasse.

Vi kunne så sige at vi har boet i Marinas Marina. Lyder som et ordspil 😉 Vores appartement var en fin toværelses lejlighed med karbad og fuldt udstyret køkken. Værterne var nogle søde mennesker men vi kunne ikke snakke så meget med dem. De kom et par gange i ugens løb med friske figner som smagte rigtig dejligt.

Efter vi har pakket lidt ud, kom skipperen med den idé, at der er tid nok til en eftermiddagssejlads, så vi kunne sejle lidt ud og finde en lille bugt hvor vi kunne tage en dukkert. Det var skønt! Vandet var varmt og overraskende salt. Man kunne svømme som en korkprop.

Sejladsen tilbage til Marina var rigtig scenarisk, stik mod den skønneste solnedgang.

Aftenen blev fuldendt med en iskold øl og dybstegte blæksprutter på en af de små lokale restauranter. Priserne på restauranterne er ganske fornuftige så der var ingen grund til at slide på køkkengrejet i vores lejlighed. Om morgenen hentede vi frisk brød og mælk fra den lokale bager. Herligt!

Da vi har påmønstret vores sejlskib den første morgen, fik vi lidt information om selve skibet og de muligheder som det kunne give os. Skibet var en 28 fods MacGregor.

Det viste sig at den har en ganske særlig konstruktion uden køl, men med en ballast tank, der kan fyldes med vand under sejlads. Den har to påhængs-motorer, en på 5 og en anden på 50 hestekræfter. Når man tager sejlet ned og tømmer ballast tanken, skifter skibet karakter til motorbåd og den store motor giver så meget fart at skroget planer på vandoverfladen og man kan stå på vandski efter den. Det har vi dog ikke prøvet.

Hver morgen kom vores skipper med forslag om hvor vi skulle sejle hen netop den dag, så vi kunne finde en bugt der lå i læ for vind og bølger hvor vi kunne svømme i rolige vande.

Når vi kastede anker kunne vi selv nyde det kølige hav mens han holdt et vågent øje med os, så vi var i sikkerhed. Det skete flere gange at han var nødt til at fløjte og signalere til de nyankommne skibe at sænke farten og sejle lidt længere væk, så jeg blev ikke sejlet over mens jeg snorklede.

Netop snorkling var en af de skønneste oplevelser ved vores ture. Der var masser af små fisk at se på, men jeg holdt mindst lige så meget øje med havbunden. Jeg ville så gerne finde nogle spændende ting til min kone som jeg kunne hente op til overfladen og give til hende. Der var sikkert andre før mig der har haft den samme tanke, så jeg fandt ingen antikviteter, men det skulle ikke forhindre os i at bruge lidt fantasi. Jeg fandt for eksempel en emaljeret kaffekrus, som blev bagefter døbt til Amforaen fra Ciovo. Vi har lavet en uro af vores dykkerfund, som nu pynter i vores hytte på Solbakken og vækker minder fra en dejlig ferie.

Efter to dages roligt sejlads kiggede vores skipper på de få skyer der var på himlen og meddelte at næste dag ville der ganske vist komme en Bora – kraftig nordenvind – så vi måtte hellere blive i havn og tage på tur i landskabet, når vi nu ikke var så glade for bølger. Selvom alt åndede fred og ro om morgenen, fulgte vi vores skippers råd, og tog på tur med ham til den nærliggende Krka Nationalpark.

Det var en skøn tur langs Adriaterhavets kyst, men da vi skulle stige ud fra den kølige bil til den bagende sol med over 40 grader i skyggen blev vi først klar over hvor meget mere behageligt det var at være ude på havet end inde på land.

Vi stod lidt i kø for at komme på en af de både der sejlede turister på Krka floden op til Parkens indgang.

Sejlturen var fin, men da vi var nået frem, var vi så svimle af heden at vi var nødt til at indse at vi ikke kunne klare en vandretur på et par timer. Vi besluttede at vende tilbage og fandt en cafe i Skradin hvor vi kunne få masser af væske og is indtil vi var kommet lidt til kræfter igen.

På vejen tilbage til Marina tog skipperen os til en lille restaurant i Razanj hvor vi fik en herlig blæksprutte-salat som er stedets specialitet.

I mellemtiden blæste det så meget op at havnens badegæster blev jaget væk, undtagen et par friske unger, der til gengæld blev oversprøjtet med meterhøje skumbølger. Nu forstod vi først hvorfor skipperen havde holdt os i land. Det var klogt gjort.

Min kone, Aniko, ville have været skræmt fra vid og sans, så hun ville ikke tage ud til havet igen efter sådan en bølgegang. Skipperen var meget god til at fornemme Anikos frygt og tog meget hensyn til hende. Han kunne snakke hende til ro når hun blev usikker, så hun kunne til sidst slappe af og nyde sejladsen. Sikken en forandring fra den første dag, hvor ikke engang jeg måtte forlade min siddeplads under sejlads, til de sidste dage hvor hun selv kunne hænge ud over rælingen ved fuld fart og kravle frem og tilbage til stævnen.

Ud over de fine psykologiske evner har vores skipper også haft nogle andre overraskende talenter. En aften da vi vendte hjem fra dagens sejlads, fandt vi vores vært siddende i en havestol med smertefuldt ansigt. Han havde haft slemme rygsmerter så han kunne dårligt nok stå op fra stolen. Vores skipper gik hen til ham og trykkede ham på ryggen med fingrene et par minutter og lige pludseligt blev smertens ansigt til glædens ansigt. Han blev bedt om at stå op, lave et par twist lignende bevægelse, blev trykket lidt flere steder på ryggen, og så lignede han en der blev født på ny, med smil på læben og fuld bevægelighed uden smerte. Da vi bagefter spiste aftensmad sammen på en restaurant fik jeg at vide at han har studeret akupressur og hjælper folk vidt og bredt med deres smerte. Da jeg spurgte hvad behandlingen koster, svarede han at det koster intet da han ikke vil tjene på andres elendighed.

Vi fik også at vide at han har et doktorat i jura, men holdt op med at praktisere som advokat da han mente at retssamfundet var gennemkorrumperet.

Meget speciel mand med markante holdninger… Han har i øvrigt undervist i kapsejlads gennem mange år og har alverdens skibførerbeviser så han kunne arbejde som kaptajn, selv på store fragtskibe.

Efter vores lange snak spurgte jeg ham om han ville prøve at hjælpe mig med min skuldersmerte, som har pint mig i årevis. Det ville han godt, når vi var tilbage i vores lejlighed. Han trykkede mig med fingrene et par steder i brystregionen, bad mig om at løfte den smertende højre arm, gentog proceduren et par gange, til sidst var skulderen smertefri i alle positioner. Behandlingen varede kun 5 minutter. Det var meget forbløffende. Desværre fik jeg kun den ene behandling og smerten vendt langsomt tilbage efter et par uger.

Da vi tog afsted på vores ferie, havde vi håbet på en herlig sejloplevelse, men vi fik langt mere. Vi har lært et usædvanligt menneske at kende, der har som en anden “konehvisker” bearbejdet min hustrus frygt for sejlads så hun til sidst kunne ligefrem nyde det.

Da ugen var gået blev vi kørt til lufthavnen hvor vi takkede for en uforglemmelig ferie og aftalte med skipperen at næste sommer tager vi på en lidt længere sejlads fra Split til Dubrovnik.

/ Istvan Bernath 2012

Tjek denne

Camping i Aalborg

RYGTET om dens død er stærkt overdrevet. Nu har vi været i 3 dage på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *