Sidste nyt
Hjem / Nyt fra DN / Goddag til den nye bestyrelse

Goddag til den nye bestyrelse

På generalforsamlingen i april blev Mette Duekilde valgt som ny formand og der blev desuden valgt 2 nye medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen har nu konstitueret sig med Martin Vilmann som næstformand og Thomas Asferg som webansvarlig, hvilket både omfatter hjemmeside, Nudebook og Facebook. Bjarne Elmstrøm er som kasserer ansvarlig for administration, herunder medlemsregistrering. Den internationale kontakt varetages af Uffe Lund og Mette Duekilde. Anna Marie Møller er gået med i arbejdet med regnskabet og Rasmus Selmer arbejder på at udvikle ungdomsarbejdet i foreningen og er desuden den der passer hovedpostkassen info@naturister.dk.

Og hvem er de så og hvad vil de? Vi har stillet dem fire enkle spørgsmål.

 

metteMette Duekilde, formand

DN:12 år.

Bopæl: Jeg bor i hus med mand og to teenagebørn.

Yndlingssted at være nøgen: Jeg elsker at bade nøgen fra solvarme klipper og særlig at lufttørre igen efter svømmeturen.

Ønsker for naturismen i Danmark: Jeg håber naturismen i naturen kan udvikle sig, så der ikke er noget underligt i at kravle nøgen ud af sit telt på shelterpladsen, heller ikke selv om andre benytter den. Naturister tager naturligvis altid hensyn til andre, men forventer til gengæld at andre ikke bliver forargede over vores krop.

 

martinMartin Vilmann, næstformand

DN: 10 år.

Bopæl: Ølsemagle, nord for Køge

Yndlingssted at være nøgen: I min have når vejeret tillader det, og ellers under sydlige himmelstrøg, hvor varmen varer til langt ud på aftenen.

Ønsker for naturismen i Danmark: At foreningen bliver stærkere ved at få fat i flere af de mere anonyme strandnaturister, så vi bedre kan modstå det puritanske pres, naturismen af og til mødes med. Samt rummelighed i naturistmiljøet, så ingen får lov at definere, hvad det vil sige at være ”rigtig” naturist.

 

thomasThomas Asferg, webansvarlig

DN: 14 år – var med på den første DUN sommerlejer på Tysmosen i 1999.

Bopæl: Jeg bor i lejlighed i Aarhus C.

Yndlingssted at være nøgen: I omgivelser hvor jeg finder det mest naturligt og bekvemt at være fri for tøj.

Ønsker for naturismen i Danmark: At naturismen bliver accepteret i den brede offentlighed, at naturismen bliver et naturligt tilvalg og at naturismen bliver noget ”man” ikke er flov over at fortælle til venner og bekendte….

 

bjarneBjarne Elmstrøm, kasserer

DN: 10 år.

Bopæl: Jeg bor på et nedlagt landbrug lidt nord for Silkeborg

Yndlingssted at være nøgen: – Jeg har det bedst med at være nøgen på steder, hvor tøj ikke er nødvendigt, både hjemme og på ferie.

Ønsker for naturismen i Danmark: At der kommer en mere almen accept at retten til at bestemme over egen krop og udseende, og at få legaliseret adgang til at være naturligt tilstede i naturen.

 

uffeUffe Lund

DN:8 år.

Bopæl: Jeg bor i et godt 100 år gammelt hus i Hjallese i det sydlige Odense. Til huset hører en stor og temmelig ugenert have.

Yndlingssted at være nøgen: Jeg er allermest glad for at være nøgen udendørs, gerne hvor der er sol og varme og måske noget godt badevand – f.eks. på en lille græsk ø.

Ønsker for naturismen i Danmark: Jeg håber at vi kan opnå en større accept af nøgenhed i ”det offentlige rum” – især i naturen – så man med sindsro kan gå tur i skoven eller langs stranden uden tøj, når vejret er dejligt.

Og så håber jeg på at flere, gerne mange flere, svømmehaller vil tilbyde nøgensvømning som en naturlig del af deres tilbud.

 

rasmusRasmus Selmer

DN: 2 år.
Bopæl: Jeg bor på sydvest Mors, ved Månedalen friluftsplads.

Yndlingssted at være nøgen: Foran bålets flammer i tippien uanset vejret udenfor er helt klart mit yndlingssted at være nøgen. 

Ønsker for naturismen i Danmark: Jeg ønsker at naturismen i Danmark vil vokse og favne endnu bredere. 

 

 

AMAnna Marie Møller

DN: 8 år.

Bopæl: Bor i Thy sammen med min mand. Min bolig ligger i kanten af Nationalparken, hvis natur jeg nyder godt af.

Yndlingssted at være nøgen: Jeg nyder at være nøgen på “mit landsted” inde og især ude i have og terrassen. 

Ønsker for naturismen i Danmark: Største ønske er, at folk der hører om naturister, kan fornemme hvor behageligt og frit vi har det. Og at flere får lyst til at være naturister.

 

 

Tjek denne

En skildring fra Naturens Dag

Der blev desværre ikke brug for at uddele diplomer ved dette års orienteringsløb i Bidstrup …

1 kommentar

  1. Troels Jørgensen

    Det er da en dejlig bestyrelse.
    God vind med arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *