Sidste nyt

En henvendelse fra DR3

DN har modtaget en henvendelse fra DR3:
Til unge medlemmer eller evt. deres forældre.

 
Hvordan lever de unge i Danmark med deres krop og dens forandringer?

Jeg hedder Ida Marie Daugaard og er journalist og tilrettelægger på et nyt program til DR3 om teenagere, hvor vi godt kunne bruge din hjælp. Først kort om programmet: DR3 sender har i maj premiere på et tema om teenagere. En af programserierne, som bliver lavet i den forbindelse, hedder ”Teenagedyret” og produceres af DR UNG, som laver mange dokumentar- og reportage-programmer til DR3. I alt skal der produceres fire afsnit à 28 minutters varighed. I ”Teenagedyret” tager vi de antropologiske briller på og ser på teenageren som en form for dyreart og laver et program, som i sit udtryk og fortællestil læner sig tæt op af natur- og dyreprogrammerne, som vi kender dem fra BBC. Det bliver forhåbentlig både sjovt men også så informativt, at programserien vil kunne bruges som undervisningsmateriale eksempelvis. Henover det tidlige forår filmer vi teenagere af forskellige aldre og køn i alle dele af landet og observerer og filmer deres hverdagsliv (oftest max 1-2 dage). Og så finder vi til sidst det danske svar på David Attenborough og får ham til at speake, hvad det er, der sker i krop og hjerne i dette fantastiske og forvirrende stadie mellem barn og voksen.

I det første program beskæftiger vi os med kroppen, og det er jo uundgåeligt og måske allervigtigst at lave noget godt og informativt tv om kønsdelene, hvilke tanker vi gør os herom i teenageårene, og at vi alle er forskellige dernede mm. Derfor vil jeg gerne have kontakt til unge mennesker, som har et afslappet forhold til deres nøgne og naturlige krop. Det kan eventuelt arrangeres, at vi ikke viser ansigter, hvis det er ønsket.

Jeg kan kontaktes på: idad@dr.dk
Det er ganske uforpligtende at skrive til mig.

MVH
Ida Marie Daugaard
DR3

dr3

Tjek denne

Beretning fra Endelave, ø-tur 2022

Hyggelig og vellykket. To ord som jeg efter at have spurgt mig lidt omkring konkluderer …