Sidste nyt

det NØGNE menneske – en udstilling i Varde


I april måned 2018 i vARTe Kunsthal er der mulighed for at opleve en temaudstilling af kunstnergruppen det NØGNE menneske. Udstillingen, der både rummer foto, video, maleri, illustrationer og skulptur, viser syv kunstneres meget forskellige syn på menneskekroppen ud fra forskellige tolkninger og overbevisninger.

Kroppen har gennem hele menneskets historie været omdrejningspunktet for vores forståelse af os selv og vores plads i verden – tænk blot på Venus af Willendorf, de mange kristusfigurer, Leonardo da Vincis studier af kroppen og vor tids plastikkirurgi. Kroppen afspejler tiden på godt og ondt – således har kroppen været beundret, skabt begær, skamfølelse, harme og rædsel. Den har i nogle tilfælde været hellig og i andre sammenhænge blot et objekt. Vores forestillinger om, hvad der er smukt og grimt, tager ofte udgangspunkt i kroppen. Ikke mindst i dag med Snapchat, Facebook og selfies har kroppen en central plads i vores bevidsthed. Og den er svær at blive klog på – denne fantastiske krop, som afspejler så mange modsatrettede følelser.

Hvordan har kroppen det så egentlig i dag? Det kommer temaudstillingen Det NØGNE menneskemed flere bud på gennem en bred vifte af fotografier, video, malerier, tegninger og skulpturer, der sætter oplevelsen af den nøgne krop i centrum for fortolkning og udtrykker kroppens mangfoldighed ved hjælp af hver kunstners unikke kunstneriske udtryk og perspektiv.

UDSTILLERNE ER: Esben Fogh fra DN(foto), Lotte Kjøller fra DN(maleri og skulptur og komponist Alfredo Moreleon med lyd til Lottes værker),  Line Taarnberg(maleri,foto,video), Olav Johannisson(maleri og skulpturer). Med os har vi gæsterne: Helle Mie Hellesen(grafik), Dorte Bundesen(maleri, relief), og Helle Rask Crawford(skulptur).

FERNISERING søndag d. 8. april (Bemærk datoen er ændret!!! Tidligere oplyst: lørdag d. 7. april) kl. 15-17 hvor der vil være kunst til øjet, lidt til ganen samt klassisk musik på guitar til øret.  Leder og kurator for “det NØGNE menneske” billedkunstner Lotte Kjøller vil holde en åbningstale om ”det NØGNE menneske i dag”.

CROQUIS EVENT lørdag d. 14 april kl. 13-15 af Lotte Kjøller:
Under vores udstillinger er det muligt udover at nyde de enkelte kunstværker selv forsøge sig som ’kunstner’ og gengive kroppens former og kurver i croquisevents.Undervisningen foregår mens der tegnes kl. 13-14. Man behøver ikke have tegnet før. Materialer forfindes i det små må meget gerne medbringes selv.

FOREDRAG søndag d. 22 april kl. 13 opføres foredraget ”det nøgne menneske” med Kim Bindesbøll Andersen. Kim kan foredragets kunst. Jeg kan roligt love at du ikke vil gå ligeglad herfra men vil være kommet ”op af stolen” mindst en gang med dette anderledes foredrag. Ud fra trends i tiden og sine personlige erfaringer vil Kim Bindesbøll undersøge hvilken betydning vi tillægger det nøgne menneske. Han er opvokset med en konservativ opfattelse af nøgenhed som seksuel og anstødelig, men har i sin ungdom gennemgået en proces, hvor han tog et opgør med det kropssyn. Ud fra sin personlige udvikling og eksempler på andre fortolkninger af nøgenhed vil Kim Bindesbøll stille spørgsmålstegn ved om vi har en sund nøgenkultur. Tilhøreren vil blive konfronteret med sit syn på det nøgne menneske og vil blive udfordret på sine kropspolitiske holdninger.

EFTERFERISERING Lørdag d. 27 April kl. 15-17 vil der være en efterfernisering kaldet ”sol i morgen” hvor vi vil fejre foråret med lidt til ganen samt spændende musik komponeret af komponist Alfredo Moreleon, se hele kunstudstillingen en gang til og hvor billedkunstner Lotte Kjøller vil vise de nye malerier frem malt under opholdet i Varde samt fortælle om sine billeder med komponist Alfredo Moreleons musik komponeret til – og selvfølgelig sit liv som kunstner.

ARTISTTALK d. lørdag 27 april kl 15.30 med billedkunstner Lotte Kjøller

Se mere om “det NØGNE menneske” på vores hjemmeside www.the-naked-human-art.com

vARTe Kunsthal: http://www.varte.dk/da

Se udstillingen i vARTe Kunsthal. 

Smedegade 35D (indg. fra Spigerborgade)
6800 Varde

NB:HJÆLP OG MODEL SØGES TIL KUNSTUDSTILLING OM DET NØGNE MENNESKE

Til croquisevent 14 april kl. 13-15 er der brug for en kvindelig nøgen model i 2 timer der skal tegnes. Hun må gerne være en rund kvinde. Hun får 120 kr i timen. Vil du eller kender du nogen der kunne tænke sig at være vores model?
Tirsdag d. 3 april og mandag d 30 april skal der bæres kunstværker henholdsvis ud og ind af bilen og ind i vARTe Kunsthal fra vejen. Er der nogle naturister der vil hjælpe med at bære nogle timer de 2 dage til gengæld for et lille billede/kunstværk med et nøgent menneske på?
Se mere om “det NØGNE menneske” på vores hjemmeside www.the-naked-human-art.com
Kontakt Lotte Kjøller LK@lk-kunst.dk for nærmere aftale.

Tjek denne

Tapas og ølsmagning i Børkop Svømmehal

Kokken Brian som nogen kender fra de to sidste landslejre kommer med tapas og smagsprøver på …