Sidste nyt

Der blev afholdt Danmarksmesterskab i naturistsvømning

DN i nøgensvømning 2015Fredag den 24. april blev Danmarks første stævne i naturistsvømning gennemført i Blovstrød svømmehal.

Stævnet er blevet til på initiativ af Lasse Czeloth og Per Hingel i samarbejde med DN København. Der har i flere år været afholdt internationale konkurrencer i naturistsvømning, og det er nu på tide, at også Danmark udtager repræsentanter til disse konkurrencer, og dette skulle ske ved stævnet i Blovstrød.

Der blev ikke stillet forhåndskravkrav til deltagerne i konkurrencen, så alle, der havde lyst, kunne melde sig.
Stævnet var publiceret i diverse medier, og alle var velkomne som tilskuere, eneste krav var, at såvel svømmere som tilskuere skulle være nøgne. I alt var der ca. 50 til stede i hallen.

Stemningen var straks fra starten i top, takket være en særdeles inspirerende stævnespeaker, der ved hjælp af friske bemærkninger og god musik fik et rigtig godt tag i publikum, der ivrigt klappede og heppede på deltagerne.

Der gennemførtes 5 discipliner med følgende resultater:
Dame bryst:
Nr. 1 Hanne S
Nr. 2 Hanne J
Nr. 3 Henriette H

Herre bryst:
Nr. 1 Jacob B
Nr. 2 Lasse C
Nr. 3 Kim Ø

Herre fri:
Nr. 1 Jacob B
Nr. 2 Lasse C

Dame hold:
Tina M, Aniko B, Henriette S og Henriette H i tiden 5.02.58

Herre hold:
Søren K, Helge B, Kim Ø og Istvan B i tiden 4.48.46

Til lykke til svømmerne med de flotte resultater. Vinderne har nu mulighed for at deltage i den internationale konkurrence i nøgensvømning, der afholdes i Frankrig senere på året.

Svømmere og publikum havde en dejlig aften i Blovstrød, og det er allerede besluttet, at der holdes DM i nøgensvømning igen den 30. april 2016, hvor der regnes med endnu større tilslutning.
Tak til initiativtagere og andre, der har hjulpet med til, at konkurrencen i Blovstrød blev en succes.

Tjek denne

Så er der godt nyt fra Frederiksberg Svømmehal

Lørdag 25. november var der åbent hus på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. Som det ses …