Sidste nyt
Hjem / arkiv / Danske Naturister ønsker rene strande

Danske Naturister ønsker rene strande

Som nøgenbadere er vi flittige brugere af de danske strande sommeren igennem. Vi er taknemmelige for de gode, danske strande og for at man kan bade nøgen på alle strande. Derfor vil Danske Naturister gerne bidrage til at rydde op på strandene efter sommerens badesæson.
Søndag den 25. august laver Danske Naturister affaldsindsamling på en række strande landet over. Vi håber vejret er med os, så vi kan gå nøgne og samle affald ind og belønne os selv med en tur i bølgerne efter endt indsamling. Mød op, hvis du også vil bidrage til en ren og dejlig strand for alle.
Affaldsindsamlingen bliver udført i tråd med Dansk Naturfredningsforenings affaldsindsamling på strandene om foråret. Vi bruger materiale fra Naturfredningsforeningen og sorterer og vejer det indsamlede affald.
I Københavnsområdet er der to muligheder for at komme ud og samle affald.

Amager Strandpark
Søndag den 25. august kl. 9.30
Mødested: Strandstation 1 ved Helgoland Badeanstalt, Øresundsstien 11, 2300 København S
Vi mødes kl. 9.30 til en kop morgenkaffe, udlevering af affaldssække, engangshandsker og instruktion. Tøj og andet du ikke vil have med ud på turen kan efterlades. Frem til kl. 11 samler vi affald i strandområdet ned mod Strandstation 3, dvs. vi samler på stranden og i klitområdet. Tilbage ved basen ved Strandstation 1 sorteres affaldet i kategorier og ”fangsten” gøres op. Vi belønner os selv med en tur i bølgerne. Hvis du har mad og drikke med, kan du blive og hygge på stranden eller dagen kan afsluttes på Helgolands nøgenområde. Evt. tilmelding og spørgsmål til mette@naturister.dk

Ishøj Strand
Søndag den 25. august kl. 9.30
Mødested: På stranden ud for Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj
Vi mødes kl. 9.30 til en kop morgenkaffe, udlevering af affaldssække, engangshandsker og instruktion. Tøj og andet du ikke vil have med ud på turen kan efterlades. Kl. 10 bevæger vi os sydpå langs stranden mod Hundige Havn og returnerer gennem klitterne til udgangspunktet, hvor vi regner med at være 2 timer senere, altså kl. 12. Herefter gør vi ‘fangsten’ op. Evt. tilmelding og spørgsmål til tal@naturister.dk

Tjek denne

Naturens Dag 2019

Danske Naturister MidtVest inviterer til Naturens Dag 2019 Søndag den 8. september 2019 kl. 13.00 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *