Sidste nyt

Camping i Aalborg

RYGTET om dens død er stærkt overdrevet.
Nu har vi været i 3 dage på Aalborg Naturist Camping uden overhovedet at blive forstyrret af andre end naturens vidunderlige lyde – en kæmpe plads med masser af steder med læ og uforstyrrethed med store muligheder for Naturisme.
Pladsen ligger i gå afstand fra Aalborg centrum med masser af oplevelser og seværdigheder, og kun 35 km. fra Rødhus Strand, som er uofficiel naturiststrand.
På et tidspunkt tænkte jeg om vi var de eneste naturister i Nordjylland, siden der ikke var andre besøgende på pladsen, og jeg bestemte mig til at finde ud af, hvad der var årsagen til det manglende besøg.
Det viste sig, at pladsen tidligere har været hjemsted for NF NordJylland, som var en DNU forening, men at den er opløst. I den forbindelse, var der opstået den misforståelse, at campingpladsen også var lukket ☹ og jeg kan love jer, at dette er langt fra tilfældet.
Jeg har talt med Campingpladsens ejer Bo Black, som fortæller, at han naturligvis overvejer fremtiden for pladsen, da naturisterne udebliver som gæster. Han overvejer om han skal ændre status til almindelig campingplads (hvilket han har i forvejen), skal han åbne op og have et princip om fri påklædning, dvs. man må være påklædt eller afklædt som man vil, på samme måde som ved stranden eller andet???
Meget er i spil, men en ting er sikkert – Aalborg Camping mangler nogle naturister at samarbejde med, hvis den skal fortsætte som naturiststed.
Boede jeg i det nordjyske ville jeg kaste mig ud at sikre, at dette sted fortsat blev ved med at være et naturiststed.
/Søren Kristensen

Tjek denne

Beretning Svanninge Bjerge den 1. august 2020

Dette år har i sandhed stået i coronaens skygge. For Danske Naturisters vedkommende har Covid-19 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *