En erindring fra stillevandringen…

Erfaring fra Danske Naturisters stillevandring, lørdag den 13. juli kl. 14 til 17 – af Torben Larsen

Selv om der var faldet et punktum ud i gps-koordinaten for mødestedet i Bidstrup Skov på Midtsjælland, lykkedes det alligevel 13 naturister at finde vej til parkeringspladsen i udkanten af skoven.

Vores guide, psykoterapeut Dorte Elmbæk, var kommet hele vejen fra Møn for at løfte sløret for denne for de fleste af os ukendte form for nærværs-træning.

Vandringen startede egentlig ok med en 20 minutters sit-down øvelse et sted i skoven med store træer i passende afstand. Vi skulle hver udvælge os et træ, som vi skulle sidde op ad; det gjaldt om at være helt stille og kun koncentrere sig om nuet og fornemme forbindelsen til jorden, vi sad på. De tanker, der uvægerligt ville indfinde sig under denne ret lange tid med passivitet, skulle vi skyde fra os eller i det mindste forsøge ikke at forholde os til. Kun at skulle holde fokus på ens allernærmeste omgivelser var ret søvndyssende i længden, forudsat selvfølgelig, at man havde fundet sig godt til rette i skovbunden og ikke var generet af alskens småkryb, som mente at have eneret på området.

Tilbage i stående stilling skulle vi igen fornemme kontakten med jorden under os, og vi skulle føle, hvordan vi fyldte rummet ud omkring os, ligesom med de rodfæstede træer, hvis kroner fyldte rummet over os.

Turen var tilrettelagt sådan, at vi først fik en kort instruktion i, hvad vi skulle koncentrere os om under den efterfølgende vandring; så gik vi umælende og fulde af koncentration typisk 500 meter, hvorefter vi stoppede og fik nye instrukser for de næste 500 meter og så fremdeles.

Åndedrætsøvelserne fyldte meget i programmet og var næsten umulige at håndtere, i hvert fald for de af os, der ikke var fortrolige med mindfulness-universet. Et par stykker havde prøvet det før og kunne nikke genkendende til teknikken, men vi andre var stærkt udfordret, mildt sagt. Dét at føle åndedrættets udspring forskellige steder i kroppen var en meget svær opgave.

Om det var omstændighederne med de andre så tæt på én eller os deltagere, der manglede kropsfornemmelse, er svært at sige, men fakta er, at øvelserne prellede af på de fleste.

Men bortset fra det (som det hele egentlig handlede om), var det en god tur. Vejret var fint, og vi fik et par gode oplevelser ved og i Avnsø. Specielt var det positivt, som vi blev modtaget af de andre badegæster ved søen.

Det er altså, som om der er et skifte på vej, hvad angår synet på nøgenhed i det offentlige rum. Da vi ankom til søen, var badebroen indtaget af teenagere behørigt iklædt badebukser, bikinier og heldragter. Ingen løftede et øjenbryn, endsige løb skrigende bort, da vi entrede broen. De fik ellers en undskyldning for at fortrække, da vi nøgne som påklædte samlet stod som sild i en tønde på broen – men de holdt stand og fortsatte deres livlige udspringsøvelser tilsyneladende ganske upåvirket af vores tilstedeværelse! Det var stort.

Endnu større blev det, da et par mountainbikere minsandten fulgte vores eksempel og sprang nøgne i søen – og fik smag for det efter eget udsagn! Mere af det, tak!

Måske oplevede vi ikke at få så meget af det, som vi havde betalt for, men turen på de godt og vel 5 km i den pragtfulde skov, samværet og ikke mindst tekstilernes positive attitude over for os var alle pengene værd!