Nøgensvømning i Aalborg

Sofiendal Svømmehal

 - motion og afslapning for hele familien 
  
Søndage kl. 18.30 – 20.30
 - i Sofiendal Svømmehal
Bemærk at indgangen kun er åben 18.30 – 18.45.
Eventuelle aflysninger fremgår af kalenderen her til højre.
 
Sofiendal Svømmehal 
Der er gode rammer for leg, motion og afslapning for både børn og voksne:
  • Fælles omklædning for hele familien
  • Svømmeudstyr og legtøj til børn
  • Motionsbassin med 26 gr. varmt vand
  • To saunaer
  • 1m og 3m vippe

I bassinet er der både plads til motionssvømning og leg for børn. Derudover er der i hallen god plads til at sidde og slappe af, hygge og snakke. Kort sagt: Dette er stedet hvor alle kan udfolde sig. 

Læs nederst her på siden hvad vores gæster siger.

Vandaerobic
En gang om måneden har vi vandaerobic, se hvornår i kalenderen.
Niveauet tilpasses så alle kan være med.
Instruktør: Jeppe Møller Jacobsen.
Det foregår i bassinet kl. 19:15 - 19:45. 
Vandaerobic-holdet er inkluderet i prisen for nøgensvømning. 

Massage
Hver søndag er der mulighed for massage hos uddannet fysiurgisk massør for kun kr. 100 for 20 minutters velvære. 

Saltpeeling
Den første søndag hver måned er der mulighed for saltpeeling.

For hele familien 
Familier med børn sætter ofte pris på fælles omklædning – det er nemlig meget nemmere og hyggeligere på den måde! Et attraktivt tilbud for børnefamilier.

Priser Børn
(0 - 14 år)
Unge
(15 - 29 år)
Voksne
(30+ år)
Familiebillet
(2 voksne + børn)
Enkelt billet gratis 20 kr. 30 kr. 40 kr.
½ sæsonkort gratis 100 kr. 200 kr. 275 kr.
Hel sæsonkort gratis 175 kr. 350 kr. 450 kr.
Massage (20 min.) 100 kr. 100 kr. 100 kr. -
Medlemskab - 180 kr./år 250 kr./år -
Sæsonkort kan kun købes gennem DN Webshop.
Priserne er inkl. porto til forsendelse af sæsonkort.
Gå til DN Webshop>>
Enkeltbilletter købes ved indgangen kl. 18.30 - 18.45.
Massage betales direkte til massøren i svømmehallen.
 
Prøv nøgensvømning gratis
Du er velkommen til at komme forbi og prøve nøgensvømning ganske gratis og uforpligtende første gang. Vil du fortsætte med at benytte vores tilbud kræver Aalborg Kommune at du melder dig ind i foreningen. Medlemskab af DN Nord koster kun 250 kr/år (180 kr/år for unge).
Indmeldelse i Danske Naturister sker her:
Tilmelding til DN (30+ år)
Tilmelding til DUN (15 - 29 år)
 
Find vej

Sofiendal Svømmehal
Lange Müllers Vej 18
9200 Aalborg SV

Find på Krak.dk
Sofiendal Svømmehal på Krak>>

GPS koordinater:
N 57.017982
E 9.893545

Deltagelse i nøgensvømning sker på eget ansvar.

Gæsterne siger

Misha, 36 år:
"Jeg kommer fordi jeg synes der er en delig afslappet stemning. Jeg har tidligere haft det lidt svært med min krop og den måde jeg ser ud på. Jeg synes at det her er sådan et sted hvor man kan være det menneske man er. Og det synes jeg gør mig mere balanceret, så derfor kan jeg godt lide at kommer her."

Eyvind, 69 år:
"Jeg kommer her fordi jeg føler det er den ultimative frihed. Jeg har tidligere haft et meget stringent liv i det private arbejdsmarked, så det her er en stor befrielse. Og så er der et meget intents nærvær fordi man står uden tøj og er meget fokuseret på folks kontakt og ikke står og måler hinanden op og ned. Man har ikke tøjet at indentificere sig med. Så er der også velværet med vandet og saunaen, noget jeg også bruger når jeg vinterbader."

Ronni, 43 år:
"Jeg kommer her fordi det er afslappende, det er en følelse af frihed. Jeg bader altid uden tøj udendørs som sommeren alligevel, så det er hovedårsagen. Så er der også noget socialt i det, man kommer til at være sammen på en anden måde end i en almindelig svømmehal vil jeg mene - folk er lidt mere sociale. Så den der afslappende følelse og en følelse af frihed og det sociale - det er hyggeligt."

Josef, 9 år:
"Jeg kommer her fordi jeg godt kan lide at svømme."

Susanne, 47 år:
"Det giver en følelse af ikke at skulle tænke på noget som helst, som man skal i en almindelig svømmehal. Jeg føler i hvert fald at det er langt mere afslappende at være her, der er ikke så mange kodeks."

Lis, 64 år:
"Motivationen for at komme her for mig er at få motion og samvær i et rart miljø, og kunne gå i sauna. Det sociale betyder faktisk en del."

Bo, 46 år:
"Det er en fin afslutning på en weekend. Vi kommer her nok hovedsageligt på grund af saunaen, og af og til har vi børnene med, Så det er rigtig hyggeligt, når de er med, så er de i bassinet. Ellers så er det saunaen - og vi er så i bassinet for at tage et par baner og blive kølet af."

Fiona, 40 år:
"Det er en hyggelig måde at få motion på."

Zakarias, 11 år:
"Jeg kommer her fordi der er kage bagefter."

Flemming, 36 år:
"Jeg kommer her for at få varmen i saunaen og det er for det sociale fællesskab, det var faktisk grunden til at jeg begyndte at komme her. Vil man mødes med naturister bliver man jo nødt til at komme hvor de er."

Per, 47 år.:
"Jeg synes det er hyggeligt og afslappende med fælles omklædning. Folk hygger sig indbyrdes. Vi prøvede det i Tyskland og opdagede at det var her også."

Helle, 52 år:
"Jeg kommer her fordi det er så hyggeligt og afslappende og rart. Fordi jeg bedst kan lide at bade uden badetøj. Jeg synes at badetøj er irriterende og klistret og koldt."

Jimmy, 36 år:
"Jeg kommer her fordi jeg synes det er rart, folk er mere afslappede og har en anden holdning til livet end tøj kan gøre. Det er bare afslappende. Fri 2 timer om dagen, hvor man ikke skal tænke på andet end dem der er her og at få varmen."

Kom selv og prøv!

Sofiendal1

Sofiendal4

Sofiendal5

Sofiendal3

Sofiendal6

Sofiendal2