| Landsforeningen Danske Naturister |
Danske Naturister er landsdækkende interesseorganisation for alle naturister i Danmark. Vi arbejder for alle naturisters interesser, og for en større udbredelse og forståelse af naturisme generelt. Vi er en ung, aktiv og udadvendt naturistforeningen. Vi lægger ikke mere vægt på en form for naturisme end på en anden. Alle er velkomne som medlemmer og til at være aktive i foreningen - og man kan deltage i vores aktiviteter uanset om man er medlem. Gennem vores ungdomsafdeling - Danske Unge Naturister - sætter vi unge naturisters behov højt. Danske Naturister (DN) består af lidt over 1000 medlemmer. 9 sidder i bestyrelsen og arbejder for en større udbredelse af naturisme i Danmark gennem at koordinerer arbejdet og nye tiltag i foreningen. En stor flok af aktive medlemmer står for aktiviteter og planlægning i Danske Naturister. Her på siderne kan du se lidt mere om hvem vi er og hvem du kan kontakte for nærmere information om vores aktiviteter. |


