Hjem / Nøgencamping

Nøgencamping

Nøgenkultur i Danmark har på mange måder traditionelt været bundet til særlige campingpladser, hvor gæster og fastliggere kan nyde ferielivet uden tøj på.

I Danske Naturister ønsker vi at udbrede kendskabet til disse campingpladser og skabe et godt og logisk samarbejde på tværs af forskellige foreninger - til gavn for både danske og udenlandske turister.

Vi ønsker at udbygge udveksling af information om hinanden, så campingpladserne også oplever at flere ønsker at blive aktive eller faste brikker, der kan skabe ny energi og glæde til stederne.

Danske Naturister ønsker at indgå et ligeværdigt og forpligtende samarbejde med disse skønne oaser for nøgenferie - og vi er allerede igang med at skabe samhørighed med flere af stederne, så vi kan give vores medlemmer endnu flere gode tilbud for kontingentet.

En del af campingpladserne er organiseret under Dansk Naturist Union, der historisk har stået for campingnaturismen. Andre pladser har valgt at stå udenfor DNU med et friere samarbejde. En del af campingpladserne har enten et rabatsamarbejde med os eller en egentlig samarbejdsaftale til fælles gavn.

Her kan du se en fin oversigt over de danske campingpladser, Danske Naturister anbefaler Se kort >> 

 

Albuen Strand Camping

Ud over de deciderede nøgencampingpladser har Albuen Strand Camping valgt at reservere et fast del område af pladsen til at man kan bo og være nøgen som man vil – resten af pladsen skal blot benyttes påklædt. Der er en skøn badestrand lige ved siden af med tradition for nøgenbadning og ikke mindst et skønt naturområde – selve ‘Albuen’ – at vandre i.

I Danske Naturister hilser vi initiativet meget velkommen og håber at Albuen vil blive besøgt af nøgenglade turister, både indenlands og udefra. Pladsen er dermed eneste tilbud for nøgencamping på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Vi håber at Danske Camping Union vil lade initiativet brede sig til andre af organisationens pladser med tiden.

Støt op og læg din ferie forbi Albuen Strand Camping.
Carina Gade & co. er klar til at modtage gæster!

Albuen Strand Camping >>

Læs dagbog fra Danske Naturisters tur til Albuen Strand Camping 2012>>

Se hele 2014-brochuren for pladsen her >>

 

Nøgencamping i Europa

Særligt i Sydeuropa er nøgencamping særdeles udbredt og lande ved Middelhavet som Kroatien, Frankrig og Spanien er yndede rejsemål for nøgencampister. Men også lande lige omkring os - så som Norge, Sverige, Tyskland og Holland - byder på rigtig fine pladser til campingliv.

camping2

Camping1

Camping3

Camping4  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *