Sidste nyt
Hjem / I fokus / Sauna Event 2016

Sauna Event 2016

Det er igen tid til at pakke håndklædet og badekåben og gøre klar til årets Sauna Event. Vi er glade for at kunne præsentere årets varmeste vinterfestival – i år lige ud til vandet ved havnekajen på Refshaleøen.”

Sauna Event den 12 marts 2016 kl .13 – 23.00
Refshalevej 167, 1432 København K, Denmark
FORSALG: Gratis adgang til pladsen + Garderobebillet til 50 kr 

*** Der er begrænsede billetter!

Så skynd dig at bestille på www.billetto.dk/da/events/sauna-event-2016 ***

/ Saunaer og saunatelte fra Det Danske Saunaselskab og Danske Naturister
/ Danmarks bedste gusmestre fra bl.a. Sjællandsgade Bad.
/ Vildmarkskar, flydebroer og vinterbadning.
/ Musikprogram af Strøm
/ Installationskunst ved illutron
/ Opvarmet omklædning.
/ Mad og drikke med Det Runde Bord

Sauna Event 2016 genoptager succesen fra 2015 og inviterer igen i år til en vidunderlig vinterdag i velværens navn. Sauna Event er en én-dags festival for gør-det-selv saunabyggere, saunaentusiaster, gusmestre, vinterbadere, musikelskere og alle andre københavnske borgere, som er interesserede i et fælles socialt og nærværende arrangement.

Sauna Event samarbejder igen i år med en række gusmestre fra bl.a. Sjællandsgade Bad, Det Kolde Gys m.fl., og vi er stolte af at kunne præsentere nogle af de dygtigste gusmestre i Danmark, som vil udføre forskelligartede gus.

Musikprogrammet vil være kurateret af Strøm Festival og kunstnerkollektivet Illutron vil bruge deres skib som udgangspunkt for forskellige kunsteksperimenter.

Vi kan allerede nu løfte sløret for at DJ-crewet Skipper Røvskum med bl.a. Master Fatman vil stå for at skabe den helt rette musikalske saunastemmning.

Der er gratis adgang til pladsen, saunaer og vildmarkskar, men på grund af begrænset plads og sikkerhed kræves det, at man får et armbånd.

Du kan i år sikre dig en plads til opvarmet omklædning og opbevaring af værdigenstande ved at købe en garderobebillet til 50 kr. på billetto –https://billetto.dk/da/events/sauna-event-2016

Kom som du er, nøgen eller brug badetøj, husk ekstra håndklæde til at sidde på i saunaerne, badetøfler og badekåbe kan være rart at have på til udendørs ophold.

Musikprogrammet er tilrettelagt i forhold til de afslappende aktiviteter og man kan lytte til rolige og stemningsskabende elektroniske toner, der transmitteres ind i udvalgte saunaer og rundt omkring på festivalpladsen. Sauna Event er en afslappende og uformel vinterfestival, der inviterer til velvære og fællesskab langs Københavns smukke havnekaj, tilsat kunstneriske og musikalske eksperimenter.

Vinterfestivalen Sauna Event 2016 er udviklet via et tværfagligt samarbejde mellem PB43, illutron, Danske Naturister, Sjællandsgade Bad, Det Danske Saunaselskab og Strøm Festival.

ØL/MAD klippekort købes på Illutron, og vi tager kun imod kontanter, mobilpay eller Swipp på dagen.
– INGEN BETALINGSKORT –

Vi glæder os til at se dig til en dag i saunaens og musikkens tegn!

Har spørgsmål er du velkommen til at skrive til: info@saunaevent.dk

www.saunaevent.dk

Tjek denne

cap d'agde

Den nøgne by i Frankrig

Cap d’Agde er en legende. Et sted, hvor naturismen kæmper med swingingmiljø. Stedet er også …

2 Kommentar

  1. Datoen er forkert. Det er ikke i dag, men 12. marts.

    • Det står også i teksten: Sauna Event den 12 marts 2016 kl .13 – 23.00.
      Datoen foroven er datoen for offentliggørelsen af artiklen på hjemmesiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *