Sidste nyt

SaunaBasic

Tysmosen FriluftsCenter præsenter: SaunaBasic

sauna_by_tomaattikastike-d6c90vfSaunaBasic byder på originale, varme sauna oplevelser med brændefyrede saunaer og varme vildmarkskar i det fri, som inviterer til velvære og socialt samvær.

Til SaunaBasic kan du gå i fællessauna, opleve forskellige saunagus, nyde stjernehimlen, bade i varmt vildmarkskar og få et koldt gys, som tilsammen giver ro og velvære i krop og sind lang tid efter.

Vi tilbyder:

Stor røgsauna (efter originale finske sauna principper)

Massage kvastning af en erfaren saunamester 

Mobilsauna og Teltsauna

Vildmarkskar

Koldvandskar

Køb af suppe og varme / kolde drikke.

Til SaunaBasic har du mulighed for at prøve traditionel kvastning. Den gamle tradition stammer fra baltisk, finsk og russisk saunakultur og virker afstressende, samt stimulerer både kroppen og sanserne. Lette slag med kvasten på en varm hud, frigiver de forskellige træsorters naturlige dufte og renser huden i dybden så den bliver blødgjort. Man kan både kvaste sig selv eller hjælpe hinanden.

Der tilbydes også på SaunaBasic individuel massage kvastning af en erfaren saunamester. Læs mere her http://www.naturister.dk/wp-content/uploads/2016/10/Om-kvastning.pdf

Køb af billetter:

Pris: 150 kr pr. person

Billetterne købes her >> https://billetto.dk/da/saunabasic (begrænset antal billetter)

Af hensyn til planlægningen, skal billetterne købes på forhånd, der vil p.t ikke være salg i døren på selve dagen.

Deadline for køb af billetter er fredag den 18 november kl 22

Tid og sted:

Lørdag den 19 november 2016

Fra kl. 15.00 – 23.00

Tysmosen FriluftsCenter

Nybøllevej 21, Ledøje

2765 Smørum

## Bus fra Ballerup st.

Det er nu muligt at blive hentet på Ballerup ST. og kørt retur igen for 50 kr.

Afhentning Ballerup 14.50 og 15.50 – retur 22.30 og 23.30

Vælge det tidspunkt der passer dig, når du køber din billet 🙂

——-

Kom som du er, nøgen eller brug badetøj, husk ekstra håndklæde til at sidde på i saunaerne, badetøfler og badekåbe kan være rart at have på til udendørs ophold.

SaunaBasic er et samarbejde i mellem Danske Naturister, Det Danske Saunaselskab og Tysmosen FriluftsCenter.

Tjek denne

Landslejr 2024