Sidste nyt

Sauna event på Aarhus havn

Der er igen sauna event på havnen i Aarhus.

Foto: Martin Nørgaard

Det foregår 2. & 3. november på samme placering som sidste år:
Træhallen ved Træskibshavnen, Fiskerivej 26, 8000 Aarhus C.

Sauna Event er en varm velværefestival  hvor mobile saunaer, vildmarksbade, sauna-byggere, frivillige, sauna-entusiaster, gusmestre, musikelskere og andre borgere, sammen skaber en helt unik stemning under den åbne himmel på havnen.

Til Sauna Event kan man gå i fællessauna, opleve saunagus, nyde havneudsigten, stjernehimlen, bade i varme vildmarkskar og få et koldt gys. Man kan også lytte til ambient og eksperimentiel musik i vintermørket, som understøtter dem varme stemning. Der kan også købes lidt mad og drikke på pladsen. Kom som du er, nøgen eller brug badetøj, husk ekstra håndklæde til at sidde på i saunaerne, badetøfler og badekåbe kan være rart at have på til udendørs ophold.

Musikprogrammet er kurateret af Musikforeningen FEUM og vil blive en blanding af Aarhusianske og Københavnske dj-artister indenfor ambient og atmosfærisk lounge. FEUM står for Foreningen for Elektronisk Undergrunds Musik, der har til formål at styrke kvaliteten af elektroniske musikevents.

Sauna Event er en uformel vinterfestival, der inviterer til velvære og fællesskab i havnens kolde vintermiljø, tilsat kunstneriske og musikalske oplevelser.

Læs mere:

www.saunaevent.dk

facebook.com/saunaevent.dk

 

Tjek denne

Landslejr 2024