Sidste nyt
Hjem / arkiv / Om ø-turen til Alrø

Om ø-turen til Alrø

En beretning fra ø-turen til Alrø, d. 25. til 27. maj 2018 – skrevet af Torben Larsen

Vejret var i sandhed med os i år. Fuld knald på solen og mindst 22 grader. Så er basis for en god ø-tur ligesom på plads.

Danske Naturisters ø-tur gik i år til den lille ø, Alrø, i Horsens fjord. Arrangøren var Leif Juul-Andersen fra DN Trekanten, som havde booket Alrø forsamlingshus til formålet. Indkvarteringsstedet havde tjent som skolebygning i forne tider, hvorfor vi nu fik mulighed for at prøve at sove i en gymnastiksal eller i et klasselokale – det sidste har flere dog nok prøvet ved andre lejligheder! Men vejret var i top, så langt de fleste af de 47 deltagere valgte at overnatte udendørs i telte, autocamper eller campingvogne.

Fredagen gik med at finde sig til rette på den store græsplæne bag huset, dvs. at få rejst telte plus party-telt, opsætte fortelte og klargøre campingudstyret samt hælde vand på vildmarksbadet. Varmen gjorde, at det intet hastværk havde; der var rigelig tid til at diskutere placeringer og fremgangsmåder over adskillige forfriskninger i hinandens selskab.

Der var dog et mindre problem: Naboen var ikke så opsat på at beskue al den nøgenhed, så der blev trukket en ledning ud fra dennes skel hen over plænen for at markere, at området til højre for ledningen var ingenmandsland, i hvert fald hvis man ikke havde tøj på. Det skulle dog senere vise sig, at det ikke var naboens nøgenforskrækkelse, men dennes hane, der blev det største samtaleemne, for præcis klokken 5 lørdag og søndag morgen startede fjerkræet sin insisterende galen indtil klokken ca. 7, hvor kirken, som var naboen til den anden side, tog over med klokkernes bimlen og bamlen, så ethvert håb om en uafbrudt morgensøvn blev slukket. Nogle havde endda været så ’heldige’ også at høre fasanens skogren klokken 3 søndag morgen! Men pyt, vi var jo ikke taget på ø-tur for at sove.

Leif havde fået arrangeret et besøg på Brandbygegård lige på den anden side af dæmningen, der forbinder fastlandet med øen. Her fik vi et foredrag og en rundvisning samt til sidst en vin/øl-smagning til i alt 150 kr. pr. næse, men så måtte vi også være nøgne, hvilket faldt helt i tråd med ideologien på stedet.

Vi ankom klokken 10 lørdag formiddag og blev budt velkommen af den økologiske landmand, Lone Vitus, og hendes kompagnon, Søren Kvist – Søren Sørøver også kaldet, nok ikke så meget pga. sin stamtavle, men nærmere pga. udseendet med skæg og langt hår med fletninger.

Det var imponerende, hvad de to driftige mennesker havde fået stablet på benene, og hvad de kunne overkomme. 28 hektar med æbler, druer og en stor køkkenhave, foruden geder, får, grise og en masse høns. Her gik dyr og miljø op i en højere enhed; hønsene rensede f.eks. ud under æbletræerne ved at spise de nedfaldne og syge æbler, og grisene rodede rundt i jorden på bedste kultivator-vis. Det handlede om livsstil og dyrevelfærd frem for økonomisk sikkerhed. Hatten af for det projekt!

Om eftermiddagen var det tid til en dukkert og måske en is. Nogle havde fundet en sti i nærheden af vores område, som førte ned til noget vand; andre kørte ud for enden af øen, hvor der var en anløbsbro, som man kunne bade fra.

Aftenen stod på socialt samvær både i teltet under aftensmaden med udsøgt og veltilberedt tilbehør (kødet skulle vi selv medbringe og grille) og i mobilsaunaen og vildmarksbadet bagefter.

Søndag var jo afrejsedag, men ingen havde synderlig travlt med at komme af sted, for vejret var stadig fint og stemningen god.

I ro og mag blev tingene pakket ned, sådan næsten da. Det viste sig nemlig, at uanset hvordan man placerede teltkasserne i telttraileren, så stod der hver gang en overskydende kasse tilbage i græsset, som der ikke var plads til. Der skulle flere forsøg og mandetimer til, før det lykkedes at få alle kasser på plads i traileren, for kasserne er uhandige og af forskellig størrelse, men fælles for dem er, at de alle er helvedes tunge.

Her havde det været en god idé at mærke sig, hvordan kasserne med de tre telte var stablet i traileren, inden man pakkede teltene ud.

Nu er vi blevet en erfaring rigere.

Det var en god ø-tur i år, ikke mindst selvfølgelig på grund af det gode vejr, men også fordi vi lå nogenlunde samlet; campingområdet var til at overskue, så vi følte en vis samhørighed.

En stor tak til Leif og Christel og til det assisterende par, Steen og Marianne.

Tjek denne

TV 2 Lorry’s guide til kommende nøgenbadere

Det står klart, at hverken medierne eller det brede publikum besidder indblik i de gældende regler om …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »