Sidste nyt
Hjem / Nyt fra DN / Ny Lokalforening på Fyn

Ny Lokalforening på Fyn

Landsforeningen Danske Naturister har eksisteret i over 17 år. I foreningens tidligste ungdom arrangerede man svømning i Munkebo. For nogen år siden var der i et par sæsoner svømning i Gudskov ved Otterup, og det seneste par sæsoner har vi nu svømmet i Nyborg. Men der har aldrig været en lokalforening på Fyn. Det råder vi bod på nu.

Med udgangspunkt i svømmeaktiviteterne i Nyborg Svømme- og Badeland starter vi nu Danske Naturister Fyn, der som lokalforening først og fremmest får ansvar for svømningen i Nyborg, men på sigt også vil stå for andre naturistaktiviteter i det fynske. Det kan være strandture, nøgenvandringer og f.eks. foredrag.

Vi starter med en stiftende generalforsamling, der afholdes i mødelokalet “Lillebælt” i Nyborg Idræts- og Fritidscenter (som også huser Nyborg Svømme- og Badeland) fredag den 24. februar klokken 19:30.

Se indkaldelsen i kalenderen og forslag til vedtægter her>>.

Tjek denne

Årsmøde 2017

Indkaldelsen til årsmødet den 16. – 18. juni er ved at være klar. Der mangler …

3 Kommentar

  1. Det er simpelthen godt gået…
    jeg er (endnu ikke) medlem, men har deltaget et par gange i svømmearrangementet samt vandreturen på Østfyn i sommer. Jeg ser frem til etableringen af en egentlig afdeling her på Fyn. Jeg vil gerne bakke Jer op.
    Kunne være rart med spontane aktiviteter i området i løbet af sommeren.
    Hilsen Ole, Faaborg.

    • Hej Ole
      Tak for opbakningen. Det lyder godt.
      Det med spontane aktiviteter vender vi tilbage til. Der har vi nogle ideer med hensyn til organisering :).

      Hilsen Kurt og Susanne

  2. Allan Wirenfeldt

    Jeg ser også frem til nøgen vandreture til sommer,hvis det kan etableres med andre Naturister,på strande og skov.
    FYN ER FIN..
    Vh Allan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *