Sidste nyt
Hjem / arkiv / Medlemsportræt nr. 9: Henning Møller (medl. nr. 1634)

Medlemsportræt nr. 9: Henning Møller (medl. nr. 1634)

Fakta: Henning bor i Thy med sin kone Anna Marie. Henning og Anna Marie har været gift i over 30 år. De er fælles om naturismen og begge er aktive inden for naturistmiljø. De har to voksne børn: to døtre, samt to dejlige børnebørn. Døtrene er ikke naturister, men de er bestemt ikke kropsforskrækkede. Henning håber selvfølgelig på, at begge børnebørn på sigt heller ikke vil være kropsforskrækket.
Henning er landmand og har beskæftiger sig med mælkeproduktion, i dag er han lønmodtager. Udover det, har han været formand for natteravne og er ansat i et vikarservice.

Henning og Anna Marie værdsætter deres naturistvenner. De elsker at holde naturistfester med masser af hygge på deres matrikel, hvor der er stor plads til at grille, to saunaer og et havebassin. For slet ikke at glemme Danmarks første national park, som ligger næsten lig e uden for deres dør med fantastisk natur, masser af oplevelser for naturelskere, som de fleste naturister også er. Med andre ord – alt hvad en naturist sjæl kan begære.

  • Har du og din kone altid været naturister?

Henning: Vi har altid godt kunne lide at være nøgne. For 25 år siden var vi på Gran Canaria og der, i selskab med nogle venner, prøvede vi for første gang at være  nøgne på stranden, sammen med andre. Efter denne oplevelser, røg de eventuelle rester af vores kropsforskrækkelse. Første gang vi var nøgne ved vesterhavet med nogle venner, føltes det naturligt at smide tøjet. Desværre mistede vi forbindelsen til disse venner, da de ikke helt kunne skelne mellem sex og naturismen. Det at kunne skelne mellem de to ting, synes jeg, er utrolig vigtigt. Først senere, for omkring 13 år siden, prøvede vi sådan rigtigt at være nøgne i en fælles flok. Vi var til naturistsvømning i Sofinsdahl svømmehal, og siden har vi nydt glæden af naturismens frihed. Nu om dage er stort set alle vores venner naturister, -lige børn leger bedst. Det er så dejligt og afslappet at være nøgne sammen. Det er også nemt, bare en side-håndklæde, og ingen bøvl med tøjet. Dejligt at naturismen gør det muligt at samles.

  • I blev også begge aktive i DN Midt-Vest?

Henning: Ja. Anna Marie var faktisk først bestyrelsesmedlem. I 2011 var der en del tumult i den lokalforening, og faktisk varslet nedlægning . Der trådte jeg frem og påtog mig rollen som formand, for at bevare naturismen i Udkantsdanmark. Det lykkedes DN Midt-Vest at forblive på naturist landkortet. Som formand, blev jeg for et par år siden interviewet til TV Midt-Vest i forbindelsen af ”Arbejd-nøgen-i-haven” traditionen. Udsendelsen er faktisk genudsendt i år i en kort udgave i maj og jeg kunne se, at blot på Facebook blev den set over 134.000 gange. Det blev til en god fornemmelse, at jeg er med til at udbrede kendskab til naturismen i lokalområdet, således at folk kan se, hvor naturlig og ufarlig nøgenheden kan være. Det var også en oplagt mulighed til, at fortælle endnu flere mennesker omkring i nabolaget, at jeg faktisk er naturist. Men på den anden side, har jeg aldrig lagt skjul på det at være naturist, og jeg må sige, jeg kun blev modtaget med forståelse og positive feedback. Jeg var en gang til en jobsamtale, hvor jeg tog emnet op, blot for at være på forkant, og fortalte den potentielle chef: sådan ligger landet, take it or leave it. Jeg fik jobbet, og oven i købet viste det sig, at der var endnu en naturist ansat, som senere kom med til vores terrassefester.

Det er dejligt at kunne gøre forskel. At udbrede kendskab til naturismen i lokalområdet og hele Danmark, bla. ved det afholdte Ølejer på Livø i 2015. Det er også derfor jeg stillede op og er blevet suppleant til landsbestyrelsen i DN.

  • Hvad brænder du mest for?

Henning: Netop naturismen. Før var jeg aktiv som natteravn, også som formand, i over 10 år. Men med tiden overtog naturismen hele min fritid, og jeg bruger krudt netop på naturist arbejde, naturist tiltag og naturist hygge. Når jeg går ind for et projekt, så er det all-in. Min største drøm er faktisk, at alle mennesker vil prøve naturismen. Blot prøve, så derefter kan de bedømme om det er noget for dem eller ej. Det ville fjerne den tro, at nøgenhed har noget med sex at gøre. Jeg kan slet ikke tåle, når nogle begynder at lave sjov med det, eller når de siger, at når der er en flok nøgne mennesker sammen, så har det helt sikkert noget med sex at gøre. Der kan jeg blive ret alvorlig. Hvis folk tog mugligheden til at være nøgne sammen, tror jeg en del af kropsforskrækkelse ville forsvinde i samfundet, og samtidig  kampen for at have det ideelle udseende og perfekte krop. Folk ville kunne lære at værdsætte sig selv som de er.

  • Hvad frygter du mest?

Henning: I disse tider nok religionskonflikten i verdenen. Terror. Skulle terror tager magten, frygter jeg der ikke er plads til naturismen.

  • Når du tænker udlandet, hvilet sted var det bedste naturist-sted du har besøgte?

Henning: Vi har været en del dejlige steder. Magnolias natura på Gran Canaria, Costa Natura i Spanien, Jardin de Palo på Lanzarote, Monta Marina på Fuertventura, Valalta i Croatien og Ostsee Damp i Tyskland. Alt afhænger af vejret, selvfølgelig. Når vejret er godt, er ferien altid god… Men det smukkeste, dejligste sted var nok det spanske Costa Natura, en virkelig perle, et lille paradis. Der kommer vi gerne tilbage til.

 

 

Tjek denne

Solbakken: en hytte til salg

Hytten indeholder køkkenbord med keramisk kogeplade, køleskab, høj skab (bredde 80cm,dybde 40cm). Desuden spisebord med …

1 kommentar

  1. Hvor er der en sted på Sjælland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *