Sidste nyt
Hjem / arkiv / ’Jeg er nøgen’ på P1

’Jeg er nøgen’ på P1

Er det blevet mere besværligt at være nøgen? Hvordan påvirker den tiltagende kropsdyrkelse vores syn på kroppen? Hvordan former og definerer kroppen vores liv og vores beslutninger?

Disse og en række andre spørgsmål bliver taget på i en serie radioprogrammer på P1 fra d. 3. juli kl. 10.03. Der kommer i alt 8 radioprogrammer under titlen ’Jeg er nøgen’, hvor værterne  Adam Holm og Alberte Clement Meldal kaster nyt lys på kroppen. de vil forsøge at komme ind under huden på en række kvinder og mænd.
Det der helt klart bliver anderledes under disse samtaler er, at gæsterne kan bestemme hvor lidt eller hvor meget tøj de beholder i studiet. Men begge radioværter vil være nøgne under optagelsen af programmerne.
En citat fra DR omtalen:
“Jeg har modtaget Albertes udfordring om, at vi skal være nøgne sammen med vores gæster. Hun er nemlig af den overbevisning, at det giver noget til interviewene, at vi kan være nøgne sammen med de mennesker, vi taler med – noget mere fortroligt, ærligt og ufiltreret. Kroppen er blevet mere afklædt, og den udstilles og diskuteres i det offentlige rum, men den er ikke nødvendigvis blevet mere nøgen og naturlig. Der er et paradoks i, at vi tillader mere krop, samtidig med, at den skal være på en bestemt måde. Nu må vi se, om det lykkes for Alberte, vores gæster og mig at klæde os helt af,” siger vært for programmet Adam Holm.”
Læs hele artiklen på DR og husk at lytte til programmerne!
Hermed linket til det første program!

Tjek denne

En erindring fra Mini-Golf-Event

Nøgen-event i Vig – af Torben Larsen Den 13. august 2017 stod i kropsforskrækkelsens tegn, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *