Ved INFs kongres i september 2014 blev der afholdt en workshop om problemet med censur på Facebook og andre sociale medier. Resultatet er nu blevet samlet af INFs bestyrelse til en officiel udtalelse fra INF.
Den lyder på engelsk:
The International Naturist Federation opposes all censorship of the natural human body. Nudity is a fundamental expression of naturism. The human body in its natural state is neither indecent nor obscene. As evidenced by over a century of naturist experience and an abundance of scholarly research, mere nudity is not inherently any more sexual than a body concealed by clothing. We are particularly concerned about increasing censorship of nudity in social media. Services such as Facebook have become so ubiquitous that they are effectively public spaces. We urge governments to regulate these services to secure free speech and prevent the suppression of ideas through ethnocentric censorship policies.
I oversættelse
INF er imod al censur af den naturlige krop. Nøgenhed er et grundlæggende træk ved naturisme. Kroppen i dens naturlige tilstand er hverken uanstændig eller obskøn. Som det fremgår af over 100 års erfaring med naturisme og massevis af forskning, er nøgenhed i sig selv ikke mere seksuel end en krop dækket af tøj. Vi er særlig bekymrede over den stigende censur af nøgenhed i de sociale medier. Tjenester som Facebook er blevet så udbredte, at de svarer til det offentlige rum. Vi opfordrer regeringer til at regulere disse tjenester for at sikre ytringsfriheden og undgå undertrykkelsen af ideer i kraft af en etnocentrisk censurpolitik.
Det højtravende sprog udtrykker den problemstilling, at Facebook, Instagram osv. reguleres efter amerikanske normer for hvad der kan vises offentligt. Det offentlige mødested, som de sociale medier udgør, skal ikke styres efter andre landes kulturelle normer. Når danskere taler sammen på Facebook, skal de kunne gøre det ud fra hvad der er Danmark er acceptabelt at offentliggøre.