Sidste nyt

Europæiske arrangementer i 2018

Den internationale naturistføderation INF har årligt tilbagevendende træf i Europa, som der sjældent er danske deltagere til, men med besked i god tid, kan man jo overveje om det skal inspirere til en ferie i den retning i 2018.

Alle møderne kaldes familietræf, men som i andre naturistsammenhænge er det bestemt ikke lutter børnefamilier, der er til stede. Børnefamilier er selvfølgelig meget velkomne.

Der er hvert år et Alpe-Adria træf (14.-17. juni 2018) i Kroatien, BN Nudefest (9.-16- juli 2018) i England, Meehr Erlenben i Rosenfelde i Nordtyskland (27. juli – 5. august 2018) og et sydeuropæisk træf i Spanien i september. Der er netop kommet en beretning fra årets sydeuropæiske træf i El Portus: 20171122-FEN-S-EUR-FAMILY-REPORT-2017-EN, som giver et indtryk af en god ferieuge. Træffene er både for lokale fra de pågældende lande og for ferierende naturister. Så kom bare afsted og mød naturister fra andre lande. En gruppe fra DN har to gange været organiseret til Meehr Erleben, hvor der blev afsluttet med et nøgenløb.

Oplysninger om dato og tilmelding kan findes HER under EuNatevents.
Nøgenløbet er et arrangement som godt kan anbefales.  I 2018 er Nøgenløbet også ved Naturister Familie Sport og Natur Camp Sonnensee i Hannover.

Du kan også deltage i Nøgenløbet 2018 ved Naturister Familie Sport og Natur Camp Sonnensee i Hannover http://www.fkk-freunde.info/viewtopic.php?f=10&t=8484

Også de unge naturister i ENY har et årligt træf. Det er annonceret for foråret 2018, hvor det finder sted ved Wien i Østrig den 10.-13. maj: Announcement Vienna. Aldersgrænsen beskrives som op til 28 år, men vi kan godt sende DNU medlemmer op til 30 år. Det er samvær og aktiviteter for unge mennesker så formålet er ikke organisatorisk arbejde, men at mødes med unge med de samme værdier.

Tjek denne

Lillebælt Naturistcamping søger lejrchef

En af Danmarks måske bedst beliggende campingpladser søger lejrchef med tiltrædelse hurtigst muligt – Er …

1 kommentar

  1. Nøgenløbet 2018 foregår IKKE i forlængelse af Meehr Erlenben i Rosenfelde, , men derimod på Naturister Familie Sport og Natur Camp Sonnensee i Hannover >> http://www.fkk-freunde.info/viewtopic.php?f=10&t=8484