Sidste nyt
Hjem / arkiv / En erindring fra Mini-Golf-Event

En erindring fra Mini-Golf-Event

Nøgen-event i Vig – af Torben Larsen

Den 13. august 2017 stod i kropsforskrækkelsens tegn, eller rettere kampen mod kropsforskrækkelsen. Som arrangør havde jeg fået en aftale i stand med Lyngens Café & Minigolf om, at medlemmer af Danske Naturister kunne komme og spille minigolf uden en trævl på kroppen denne søndag i tidsrummet mellem kl. 14 og 16.

Formålet var at vise, at dét at være nøgen ikke burde være noget særligt, at det er ganske ufarligt og faktisk burde være normalt og acceptabelt. En naturlig nøgenhed burde således uden problemer kunne kombineres med minigolf eller for den sags skyld de fleste andre gøremål. Og på minigolfbanen var der påklædte, som man med lidt held kunne komme i snak med, netop om blufærdighed og slige sager, der vedrører det nøgne legeme. Dialogen var det egentlige formål.

Indehaveren syntes, at det var en sjov idé, og at vi netop med dette initiativ tjente en god sag.

En kamp blev der nu ikke tale om; de tilstedeværende virkede meget forstående og gav os langt hen ad vejen medhold i vores synspunkter. Dog observerede vi, mens spillet skred frem, at folk lige så stille ’sivede’ ud af baneområdet og satte sig i den fjerneste afkrog af den åbne café, så vi naturister til sidst var alene om banerne.

Lidt farlige eller ’klamme’ var vi måske alligevel.

Men direkte adspurgt, var der ingen problemer, og vi oplevede ingen konflikter.

Vi var 12 naturister, de fleste af os nøgne, med en anslået gennemsnitsalder på omkring de 60 år, så ja, vi manglede unge mennesker til at sandsynliggøre, at vi virkelig mente dét med kampen mod kropsforskrækkelsen. Efter nogles udsagn skyldtes manglen på ungdom afstanden; mange unge ville sikkert have bakket os op med deres tilstedeværelse, hvis arrangementet i stedet havde ligget i en storby som København eller Aarhus. Der var for langt til Vig.

Så aldersspredningen og dialogen kunne have været bedre, men hvad vi ikke fik i konstruktiv argumentation, fik vi i form af en sjov oplevelse med masser af sol og nøgenhed samt enkelte fadøl.

Se en artikel om eventen på TV2Øst Nyheder

Tjek denne

Det første møde med naturistverdenen

Ikke-naturister har en masse fordomme og mærkelige forestillinger om både naturister og naturist-sammenkomster. Mange er …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *