Sidste nyt
Hjem / arkiv / Den Store Badedag

Den Store Badedag

DN har hele foråret været i dialog med tv-udviklere om en programserie til DR1 – med fokus på kropsskam og danskernes stigende utilfredshed med deres kroppe – med arbejdstitlen Den Store Badedag.

Den Store Badedag er det event, der afslutter programserien. Her skal vi, som naturister, vise hvor rart, harmonisk og afslappet det kan være at være nøgen og bade nøgne sammen med andre – i al vor fysiske forskellighed.

Til selve badedagen – kulminationen – har vi brug for så mange badende naturister som muligt, så vi kan vise, at nøgenbadning er udbredt og uproblematisk. Og at livskvalitet og selvværd ikke handler om, hvordan vi ser ud – men om dét vi rummer som mennesker. Kort sagt – det er en hyldest til kroppen, og ønskescenariet er en hel hær af naturister!

Dagen er planlagt til tirsdag den 23. oktober ved Kastrup Søbad på Amager. Det er ikke ideelt, at det ligger så sent på året, men vi håber på solstrejf, og at havet er lunt efter den lange, varme sommer.
Der bliver selvfølgelig filmet på dagen – professionelle fotografer vil med brug af blandt andet drone og undervandskamera lave de smukkeste optagelser – alt sammen under hensyntagen til den enkeltes grænser.

Hvis du er interesseret i at deltage – eller bare vil høre mere – så send en mail til mette@naturister.dk – så bliver du sat på en mailiste med yderligere informationer.

Tjek denne

Nøgenvandretur i Svanninge Bjerge – en kort beretning

Den 22. september, gik vi en hyggelig tur i en lille del af Svanninge Bjerge. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *