Sidste nyt
Hjem / Begivenhed / Fotografering-event

Fotografering-event

Hvornår:
18. juni 2018 kl. 15:00 – 20:00
2018-06-18T15:00:00+02:00
2018-06-18T20:00:00+02:00
Hvor:
Rudolph Tegners Museum og Statuepark
Museumsvej 19
3120 Dronningmølle
Danmark
Pris:
Gratis

Sæt kroppen fri – Deltag i nøgen fotosession

 

For første gang nogensinde er det muligt at opleve Rudolph Tegners smukke museum og naturpark i Nordsjælland nøgen.

Vi har fået speciel tilladelse af museet til at åbne stedet for nøgne besøgende og tage billeder af levende menneskekroppe i samspil med Tegners skulpturer.

 

Seancen afholdes mandag, den 18. juni 2018, på Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Museumsvej 19, 3120 Dronningmølle.

 

Der fotograferes indendørs på museet i tidsrummet fra kl. 15 til 17 og udendørs i parken fra kl. 17 til 20. Museet er lukket for offentligheden om mandagen, men vi har fået en særaftale i stand.

Tyk eller tynd, ung eller gammel, mand eller kvinde – kom som du er!

 

Hvis du ikke er nøgenforskrækket og har mod på en tur til bakkerne i det skønne Nordsjælland, så kontakt Torben Larsen på tlf. 51705946 eller mail tal@naturister.dk. Din deltagelse i kampen mod kropshysteriet vil blive påskønnet. Du kan tage madkurven med til en uforglemmelig picnic.

 

Under mottoet ’Sæt kroppen fri’ ønsker landsforeningen Danske Naturister i samarbejde med kunstfotograf Esben Fog at sætte fokus på tidens forkvaklede kropssyn.

Nøgenforskrækkelsen florerer i omklædningsrummene, og topløse er blevet et særsyn på de danske strande. Vores før så berømte frisind er erstattet af blufærdighed og kropsforskrækkelse. Seksualiseringen af det offentlige rum med trimmede kroppe giver mindreværd til alle os, der lever i den virkelige og ikke-photoshoppede verden.

Gennem kunstneriske tiltag, hvor naturlige nøgne kroppe konfronteres med Rudolph Tegners idealiserede bronzekroppe, ønsker vi at hylde det uperfekte – ikke som en demonstration mod skulpturerne, men som en protest mod tidens nøgen-forskrækkelse.

 

Efter passende bearbejdning vil billederne blive offentliggjort i kunstneriske sammenhænge, muligvis som en udstilling på museet samt steder, hvor vi kan fremme det fordomsfri syn på den nøgne krop.

Hvis du ikke ønsker at blive genkendt på billederne, bedes du sige til ved henvendelsen.

 

www.rudolphtegner.dk                 www.esben-fog.dk                  www.naturister.dk

Tjek denne

TV 2 Lorry’s guide til kommende nøgenbadere

Kalender Tilføj i kalender Tilføj i Timely kalender Tilføj i Google Tilføj i Outlook Tilføj …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »