Sidste nyt

Nøgenevent på Nytorv

IMG_8187Det danske frisind er truet. Den almindelige nøgne krop er blevet tabu. Nøgenhed provokerer og opfattes stødende og uanstændig. Det er galt fat i Danmark! Hvis vi ikke elsker vore egne kroppe, og ikke tør dele vores skønhed med andre, hvor er vi så henne? Den nøgne krop er i sig selv uskyldig – alene vores tanker om den kan være uanstændige.
Danmark, som ellers er kendt for modernitet og frisind, er blevet en højborg for snerpethed og konservatisme.
Der er brug for at nedbryde tabuet om den nøgne krop og generobre retten til at opleve sig smuk som man er. Derfor denne event!
Pointen med demonstrationen er at vi møder talstærkt op og er nøgne mens vi besøger udstillingen “Female Beauty”, af Mathilde Grafström, på Nytorv. Samtidig vil der være mulighed for at deltage i en gruppefotosession med Mathilde Grafström, som biver en del af kunstværket.
Det bliver tilsammen en udramatisk, men fascinerende manifestation af helt almindelige nøgne kroppe.
Vi opfordrer enhver som kan støtte et positivt syn på den nøgne krop til at komme og være med. Der er brug for både tykke, tynde, høje, brede, unge, gamle, lyse, mørke og fregnede mennesker.
Især opfodrer vi kvinder i alle aldre til at komme og deltage i gruppefotosession med Mathilde Grafstöm.
Vi forventer 100 eller flere deltagere.

Dato: d. 25. juli
Program:

Kl. 14:00 – 15:00
Vær nøgen og oplev Mathilde Grafströms udstilling “Female Beauty”.
Kl. 14:10 – 14:30
Mulighed for gruppefotosession med Mathilde Grafström, der vil underbygge udstillingens udtryk og budskab..

Vi har brug for en revolution for at få frisindet tilbage.
Kæmp sammen med os for at det skal lykkes!
Kom og inviter dine venner med!

Der vil være mulighed for at opbevare sin bagage med tøj under opsyn på udstillingen.

For nærmere information og spørgsmål kontakt:
Torben Larsen:
tal@naturister.dk
tlf: 5782 0630
mobil: 5170 5946

Læs mere om udstillingen “Female Beauty” her:
http://www.mathildegrafstrom.com/

Demonstrationen sker med tilladelse fra Københavns Politi.
Indlægget skrevet af Kim Bindesbøll Andersen.

Tjek denne

Landslejr 2024